I troede måske at...

.... jeg havde glemt jer, glemt min blog. Men næ nej, den ene dag tog den anden, og med mange bolde i luften var der ikke altid meget overskud til at skrive et ordenligt indlæg i bloggen, og derfor endte det desværre med at udeblive.

Jeg prøver at tænke tilbage på alt det der er sket siden sidst, og der er næsten ikke til at huske det hele. De fleste af jer har formentligt fulgt min hverdag igennem mine mange billeder på facebook, og de giver også et meget godt billede af mit dejlige liv herovre.

De største begivenheder siden sidst har været:

1) Besøg af familien tilbage i februar hvor vi havde en fantastisk uge sammen i Orlando, hvor vi bl.a. var på helikopter-tur, alligator-tur, shoppe-tur og en tur i mickey-mouse-land(Disney world). Vi boede i den skønne ferie-lejlighed som vi vandt i en konkurrence tilbage før jul. ENDNU en gang en KÆÆÆMPE tak til alle de søde mennesker som stemte for os, og gjorde det hele muligt. Føler mig helt ''amerikansk'' nu hvor jeg kan sige ''Det ville aldrig kunnet have ladet sig gøre uden jer'' ;)
Efter Orlando havde familien en uge i Atlanta, hvor jeg desværre var travlt optaget af arbejde og skole, men lidt tid sammen var helt sikkert bedre end ingen!

2) SPRIIIIIING BREEEEEAK!!!
I Danmark har vi unge sommerferie i Sunny beach, Golden sands eller Alanya. Herovre holder unge deres Spring break i stedet. En uge med samme princip som Sunny beach, Golden sands ect. DRUK, FEST, og tømmermandsplejning på STRANDEN dagen efter.
Vi var 5 piger som havde bestemt s for at prøve krafter med den såkaldte ''spring break'', og vi tog derfor til nummer 1 destinationen for spring break, nemlig Panama City Beach. Vi kørte fredag og var hjemme igen søndag aften, og uha en weekend! Det var så fedt at opleve hvordan folk festede rundt fra morgen til aften, og specielt den helt unikke stemning som vi fandt på stranden hvor alle var venner med alle, og hvor alle var i godt humør! Vi havde lejet en ''bette'' hytte på en campingplads, og da vi ankom fredag aften, gik der ikke mere end 3 minutter før de første naboer stod klar med den første velkomst-drink. Det skulle i mellemtiden vise sig at vi havde mange naboer og at der var mange velkomst-drikke - men det er vel ikke det værste man kunne tænke sig!

3) ''I'm in MIAMI, *****''
I starten äf maj gik turen til Miami med Nicole og hendes host-familie. For at sige det mildt var det ''Once in a lifetime''. Vi boede direkte ned til stranden, på det mest fantastiske hotel! Et af de tidspunkter hvor man tænker ''hvorfor var det ikke mig der opfandt en lille plastik-klods, døbte den LEGO, tjente kassen, og kunne blive et sted som det her for altid''......... Det blev til en masse sol-badning, strand, fri-bar, limousine-tur, kæmpe drinks, sight seeing, endnu en alligator-tur og når ja - en bette tattovering. Man er vel ikke i Miami for ingenting ;) (Mor det var en joke!)

4) Savannah???
Kort tid inden en af mine bedste veninder Amy tog tilbage til England, havde hun et meget stort ønske om at komme til stranden - og nej den er ikke ligeså tæt på som vesterhavet. Derfor planlagde vi MEGET spontant en tur til Savannah - den ældste by i Georgia, og den nærmeste strand. Vi ankom fredag aften, og tog det stille og roligt den aften. Lørdag lå vi på stranden hele dagen, og gjorde os klar til at tage i byen senere på aftenen. Vi hoppede i vores matchen - nyindkøbte - YOLO(you only live once) t-shirts og tænkte at nu skulle vi have en lille hyggelig aften, bare hende og jeg inden hun skulle hjem. Vi havde tidligere hørt som en drink kaldet ''four loko'', og havde derfor indkøbt 4 dåser af dem. Aftenen startede stille og roligt ud, vi hyggede rundt på værelset, drak en smule, gjorde os klare, bestilte en taxi........ Og ja, så husker jeg ikke så meget mere fra den aften.
Det viste sig at der i EN ''Four loko'' er ligeså koffein som i 3 Red Bull og to kopper kaffe. Derudover er der ligeså meget alkohol som i EN flaske vin. Og når ja, dem fik jeg drukket to af. (det smager af cider, og effekten kommer først efter lidt tid). Heldigvis havde jeg Amy ved min side som fik mig sikkert hjem.
Næste dag foregik med solbriller på HELE dagen, liggende på en strand eller siddende i en bil....

5) Endnu et besøg fra DK.
I maj-måned blev det til endnu et besøg fra Danmark - og denne gang var det dejlige Line Grimstrup som kom et smut forbi! Vi havde 14 skønne dage sammen, og hun var her bla. for at fejre min 20-års fødselsdag. Det var utrolig mærkeligt ikke at være hjemme og blive vækket med morgensang af hele familien, men heldigvis(og TUSIND tak) havde jeg fået tilsendt en MASSE dejlige kort og breve, simpelthen så dejligt!
Derudover blev det til en bestigning af Stone mountain, en bytur eller to, og en masse masse shopping, samt en masse tid rundt omkring i min dejlige amerikanske hverdag.


6) Bull riding.
Hvad er mere amerikansk end bull riding?
Så ja, jeg besluttede mig for at prøve krafter med en ''bette'' tyr. Jeg var en smule nervøs inden jeg skulle op på den, de er FANDM* store i virkeligheden.......... No, just kidding. Jeg var til Bull Riding - men dog fra tilskuerpladserne. Men det gjorde nu ikke de tyre mindre at se på. Forstår stadig ikke hvordan man i ædru tilstand kan få sig selv til at sætte sig op på sådan et dyr som vil gøre ALT for at smide dig af. Måske de blev tabt som børn..... ;)

Udover alle de hoved-begivenheder har der selvfølgelig været tons-vis af andre mange fede oplevelser, men må indrømme de flyder lidt ind i hinanden her efter så lang tid.
Men fantastisk har det været, fantastisk er det nu!

Kalenderen siger juni-måned, hvilket også betyder: JEG ER SNART HJEMME!!! :D
Som det ser ud nu, så kommer jeg hjem omkring d. 12-13 juli - og ja, der er kun 36 dage til ;)
Det bliver utrolig hårdt at forlade livet herovre, men som mine kære forældre lærte mig ''Man skal stoppe mens legen er god'', og selvom legen er fantastisk og skal der også ske noget nyt, der skal skrives nye kapitler, og nye eventyr skal opleves. Næste eventyr på militæret i holstebro til august. Ja ja, blondine-banden slår til(Louise, Christine og jeg selv), skal ind og vise dem hvordan man får blondine-hår og lyserøde negle til at passe med camouflage og ansigtsmaling. Det skal helt sikkert nok blive.... andereledes!

Nogle af ''mine kære læserer'', har gjort mig opmærksom på, at jeg har en ABC-læser, nærmere Brian E, og derfor skal der også en lille hilsen til ham! Jeg håber du har det godt i køleren, og at dine spand-sild opfører sig ordenligt! Og at oste-lageret ikke er eksploderet!

Jeg LOVER at dette ikke bliver den sidste opdatering - der skal nok komme en hel ''året der gik i Kamerika''

indtil da må i alle sammen have det fantastisk - vi ses snart!

Fluffy/fluffe/flomme is over and out ;)

2012, here we go!

Tiden går, og vi skriver nu 2012 i kalenderen. 

Den helst store begivenhed siden sidst har været jul og nytår. 

I mit sidste blog-indlæg nævnte jeg, at det havde været en smule svært at komme i den rigtig julestemning. Det fik imidlertidigt ændret sig, da jeg nogle dage senere modtog en pakke fra min kære mor, hvor i hun havde lavet en pakke-kalender og sendt en fin julegave. 

Det betød at december pludselig betød skrabe-julekalender og pakke-kalender. 

Igår - en smule forsinket - dumpede der en ordenlig pakke på 2 kilo ind fra min kære svigermor. Hun havde oprindelig sendt den før december, en da hun havde vedlagt stjernekastere måtte pakken en tur tilbage til danmark, hvorefter den blev sendt til USA igen. Pakken var selvfølgelg ligeså meget til Christian, men da han desværre er taget hjem, måtte han være med til at åbne pakken over webcam! 

Juleaften holdte vi hos Kristians forældre. Det var rigtig hyggeligt, og heldigvis traditionel DANSK! Efter en del besvær havde Kristians forældre fået skaffet 2 stk. flæskesteg, brune-kartofler og alt hvad der ellers hører til. 

Vi fik danset om juletræ, og så var det tid til at få åbnet gaver - og er du da gaaaaaal hvor var der mange. De sagde godt nok at de havde begrænset sig i år - så ville jeg nødigt have set sidste år. Børnene åbnede den ene gave efter den anden, uden rigtigt at kigge på hvad der var i - de skulle bare hurtigt videre til den næste gave. Lige der savnede jeg især vores hjemlige tradition hvor man må åbne en gave, hvis man slår en 6'er med terningen. Heldigvis har jeg dog sådan en fantastisk kæreste, familie og veninder der gav mig nogle af de bedste gaver jeg nogensinde har fået! Tak. 

Dagen efter var det tidligt op, og med flyveren til NEW YORK CITY! Christian og jeg var rigtig blevet små jyder i storbyen, men uden overvejende stor besvær fik vi fundet hen til en lejlighed som vi havde fået lov at låne. vi boede bogstavelig talt lige midt i det hele. Det var utrolig inspirerende at se hvordan det hele bare fungerede, og hvordan livet var i en RIGTIG storby. 

Vi havde på forhånd bestemt at vi ville være RIGTIGE turister, så vi skulle rundt og se alle "attraktionerne". Vi fik set; World trade centre(både de nye samt minde-pladserne), Empire State Building, Rockefeller Centre - berømt for deres juletræ, Central Park, verdens største slikbutik, Time Square, Frihedsgudinden og gået en tur på Brooklyn Bridge. Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse, og jeg nød til fulde at have nogle dage sammen med Christian, hvor det bare var ham og mig! 

Torsdag d. 29. kom den(frygtede) dag så - Christian skulle tilbage til danmark, og jeg skulle tilbage til Atlanta. Må være ærligt at sige, at det var MEGET hårdt at skulle sige på gensyn igen. Lysten til at komme tilbage til danmark og hjem til alt det savnede og vante var meget stor! Det var en smule svært at acceptere, at han skulle hjem til alt det man selv så gerne ville hjem til... Men så dejlig positiv og opmuntrende Christian nu er som person, så fik han mindet mig om hvilken fantastisk oplevelse jeg får herover, hvilke fantastisk veninder jeg har derhjemme som stadig er der når jeg kommer hjem, hvor heldig jeg er at min familie kommer om under et måned, og at han ville være der når jeg kom hjem igen. 

Det er mærkeligt at han ikke længere er her i Atlanta - da han nu var blevet en del af min "amerikanske-hverdag", men jeg må huske mig selv på hvor heldig jeg var at få ham herover i 3 måneder, og hvilke dejlige veninder jeg stadig har her! De har været en kæmpe hjælp - og helt specielt Nicole som kom ud og hentede mig i lufthavnen fra NY. 

Med julen kommer også nytåret. En af mine veninder Meg havde lånt et Beach-house og inviteret Nicole og jeg derned. Det var en 6 timers køretur, så Nicole og jeg lavede en rout-trip ud af det - hvilket betød diverse fastfood, chips, cola og en frygtelig skrålen med på alle de sange vi mere eller mindre kendte. 

D. 31 havde vi helt fantastisk vejr - helt op til 22 grader. Da klokken slog 12 hjemme i danmark sad jeg på stranden med tæerne i vandet og ringede hjem for at ønske godt nytår. 2

Senere tog vi alle(8 personer) ud for at spise, og derefter i byen. Nicole og jeg fik "hoppet" det nye år ind ved at hoppe ned fra baren. Vi fik imidlertidigt rigeligt at drikke hvilket resulteret i, at jeg gik ud som et lys.... Jeg blev båret ind i taxaen, brækket ud af bildøren mens jeg lå på gulvet, og måtte til sidst bæres ind i huset, hvor jeg endte med at blive tabt ned at trappen..... Men alt i alt en god aften! Næsten morgen vågnede jeg op med en stor hudafskrapning på højre skulder og en ordenlig bule i baghovedet. 

Igår havde jeg min første tur i en amerikansk-kirke, og jeg kan love at det IKKE bliver den sidste. Vi var i en kirke kaldet "Buckhead-church". Det er en kæmpe moderne kirke med plads til godt 1000 mennesker. Oppe forrest er der en stor scene hvor der blev spillet moderne "pop/blid rock" numre. Prædiken var ikke en laaaaaaang bibelsk fortæller, men derimod en utrolig motiverende tale som hvad man kunne gøre for sig selv, og om at bruge det nye år på at finde den ene ting som man gerne ville ændre i ens liv. 

Det var helt okay ikke at tro å gud, det var helt okay ikke at tro på jesus - ALLE var velkomne. Alt i alt en rigtig stor oplevelse!  

Nu er hverdagen så begyndt igen, og arbejder kalder for alvor. 

Det har været hårdt at komme i gang igen. Nu ser jeg helt vildt frem til at min kære familie kommer d. 4 februar, og turen går en uge til Orlando, Florida! Det bliver overvældende at se dem igen, og jeg glæder mig som et lille barn. 

En anden ting at se frem til at først uge i april hvor jeg har en uges fri - leger med tanken om at bruge ugen i Californien. Og tredje ting er maj - der går turen nemlig til MIAMI!!! :D Nicole's familie har inviteret mig med til Miami for en lille uge - og det siger man jo ikke nej til! Derefter hedder næste store ting: JUNI - HJEM! Der er dog lige noget tid til endnu, og den tid skal nydes og opleves til fulde. 

Endnu en gang tak til dig som har læst dig igennem alt det her - det varmer utrolig meget, at se at der er andre som finder interesse i, at læse om mine oplevelser herover. 

Fluffy/fluffe/flomme is  over and out :-)