Så er den første uge så småt ved at være overstået(føler nu mere at der er gået et par stykker), og det er tid til at gøre status...
Ugen har været, hård, den har været krævende, den har været lærerig, og den har været udfordrende og udviklende. Jeg er med garanti blevet hurtigere til at skifte bleer, jeg er blevet bedre til at skære mad ud i små bidder, jeg har lært en masse om Star Wars(er nu i gang med Batman og Harry Potter), jeg har lært at køre med automat-gear, jeg har lært hvordan man tanker benzin i USA, og JEG HAR LÆRT AT SPISE NYT MAD!(Jaja, rolig nu - jeg ved der er lang vej endnu, men jeg er på vej ;-) )
Da det var fredag aften og klokken slog 5 PM, havde jeg fri og kunne gå igang med at nyde min weekend. Fredag aften gik med Sara nede i centeret, hvor den første løn skulle bruges. Jeg gjorde den fremragende opdagelse, at den mascara jeg plejer at give 110 for hjemme i Danmark, kunne fås til blot 35 kroner herovre - og at hvis jeg købte 2, ville jeg få den 3. gratis! HVILKEN OPDAGELSE! Resten af aftenen fik med gyserfilm - resulterede i at jeg til sidst lagde med Nutte under den ene arm og knugede Saras hånd med den anden. Vi endte med at skrige om kap(efter Sara flere gange havde skældt mig ud over at gøre hende bange fordi jeg selv blev så skræmt.... Måske blev hun egentlig kun skræmt mod slutningen fordi jeg fik gejlet hende op....) Lørdag var dagen hvor mine breve ENDELIG kom hjem til henholdvis søde Christian og den dejlige familie. Lørdag aften blev tilbragt i selskab med 10 total fremmede piger - 6 danskere, 3 amerikanere og 1 russer! Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg var MEGET nervøs inden, MEN det blev hurtigt glemt efterhånden som aftenen skred frem! Alle pigerne var utrolig søde, og rigtig gode til at byde mig velkommen! Alle havde noget mad med(vi endte op med at have 4 kilo kylling), og så blev der ellers spillet et rigtig sjovt spil som jeg ikke husker navnet op, og snakket MEGET! Det var vidste en mindre hønsegård ;-) Det var herligt at møde nogle nye mennesker og komme lidt ud! :-)
Søndag var imidlertid ikke så heldig - endte op med en utrolig hovedpine(ikke tømmermænd - er ifølge USA for lille til at drikke), og utrolig ondt i maven(og nej, jeg er ikke gravid.....). Derfor blev det en meget stille og rolig søndag, med 100% afslapning, dejlige skype-samtaler med værdifulde veninder, skønne Christian, Mutti, far og bromsebassen, samt søgning efter flybillet til når Christian kommer i november!
Denne uge bød også på mindre gode nyheder. Sara er desværre ikke faldet godt til hos sin familie, og har derfor valgt at hun rejser tilbage til Danmark. Det har været dejlig at have en hjemmefra herovre, men sådan kunne det desværre ikke blive ved. Det er mærkeligt, at en af de personer som man ikke skulle sige "vi ses" til, nu er den man skal til at sige "vi ses" til. Jeg kommer til at savne hende herovre, men da hun nu har valgt at tage tilbage til Danmark håber jeg det bliver bedre for hende at komme hjem til de velkendte. :-)
Imorgen starter hverdagen og børnepasningen igen, så jeg burde snart putte mig under dynen og prøve at falde i søvn.
Sender alle mine kære læsere varme hilsner fra de daglige 35 graders varme! Håber alle er vel derhjemme! :-)
Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is done for today. :-)
Op- og nedture. Nye oplevelser og gamle minder. Glæder og sorger. Tekst og billeder. USA og Danmark. Smil og tårer. Følg det hele her, i min blog omkring mit år som Au pair i Atlanta, USA.
søndag den 28. august 2011
torsdag den 25. august 2011
En officiel undskyldning!
Jeg vil gerne starte denne blog med en officiel undskyldning, til alle personer der har skulle passe mig da jeg var mindre! Jeg ved og FORSTÅR nu hvor hårdt det har været, hvor hysterisk, skrigende og krævende jeg har været! UNDSKYLD!
Med det sagt, kan vi komme videre.
Jeg er nu kommet mere til rette her i Atanta, og der begynder så småt at blive skabt en hver dag for mig. Jeg står gerne op omkring klokken 7, så jeg kan nå at få tjekket mail, og skrevet lidt med christian - tidsforskellen gør, at det ofte er her folk er nemmest at fange. 8. 15 går turen op på stue-etagen. Valdemar kommer gerne ned her, Kristian tager på arbejde, og vi får os lidt morgenmad. På dette tidspunkt ånder alt fred og ro.... 8.30 kommer lille-Annika ned, og Kristina tager(lidt stresset ;-) ) ud af døren. NU ÅNDER INTET FRED OG RO!
Dagen er skud i gang, og der er tryk på lige fra første sekund! Lille-annika skal have noget morgenmad, men da hun ikke er den bedste til at styre spise-skeen, kan det godt bliver en ret langsommelig og sviende omgang! Herefter går der gerne en time eller to med leg, og så er det tid for Lille-annika til at komme i seng igen. Hun skal have en obligatoriske flaske med mælk, og så håber man på hun sover hurtigt - dsv. i løbet af et kvarter. Nu begynder der så små at være en lille smule ro igen - gerne den næste time til halvanden inden Lille-annika skal op, og så skal der ellers hurtigt gang i en omgang frokost inden vreden bryder ud... Det kan ligesom morgenmaden godt blive en smule langsommeligt og meget svinende! så går der igen nogle timer med leg - for mit vedkommende gerne med noget rengøring(utroligt hvad sådan nogle små børnefingre kan nå at svine til på inden tid), så gerne noget eftermiddags frugt inden Annika bliver alt for pyller/massivt hængetræ, og hun skal puttes igen! Når klokken er omkring 5 om eftermiddagen kommer Kristian hjem og kort derefter Kristina. OG JEG HAR FRI!!! dagene varierer gerne med noget bagning, legepladsen, play-dates osv..
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes det er utrolig hårdt, og utrolig krævende! Det er hårdere end jeg havde forestillet mig, og jeg har ind i mellem tænkt på om det virkelig er mig at passe børn en hel dag! Det må tiden vise - har lovet mig selv(og mange andre) at give det hele en god chance, og intet forhastet gøre. Jeg ved det handler om at falde til, komme ud og opleve ting osv, men ligenu føler jeg ikke det er problemet - problemet er mere om jeg er moden nok til at passe to små børn hele dagen 5 dage i ugen...?
For at være endnu mere ærlig, vil jeg sige at det er langt hårdere at være væk hjemmefra end jeg havde forestillet mig! Jeg har VIRKELIG fundet ud af hvor meget folk derhjemme fylder i mit liv, og hvor heldig jeg er at have sådan en fantastisk kæreste, veninder og familien!
Det er hårdt at være så langt væk, en helt anden kultur, så mange nye indtryk hver evig eneste dag, og så savne alle dem man holder af så meget!
Jeg savner specielt de timer jeg har tilbragt sammen med Christian, og jeg savner at have en der ikke er mere end 20 minutter væk, og som er der for mig ALTID. Jeg savner små ting som blot at sidde og snakke med ham i timevis om stort og småt, grine af fjollede ting, sidde og børste tænder sammen mens vi begge snakker med munden fuld af tandpasta eller blot at vågne op ved siden af hans savlende ansigt og varme krammende arme om morgenen. Ja, jeg savner ham utrolig meget! Men han har været en utrolig dejlig støtte når tingene har drillet herovre, og jeg glæder mig helt utrolig meget til han kommer herover i november!
Det er svært ikke at have alle sine bedste veninder herovre - og det virker til tider helt umuligt at skulle finde nogle veninder der er bare halv så gode som dem! Men vi må se hvad tiden bringer - ved i hvert fald bare, at jeg har de dejligste veninder hjemme i Danmark som venter på mig, og det er dejligt at vide!
Som tidligere sagt, så tjekker jeg gerne min mail om morgenen, og for det meste ligger der altid en lille mail fra min kære moooooar! Det er dejligt at vågne op til, for hun er virkelig savnet, og hun har været en kæmpe hjælp med beroligende og forstående samtaler! Også min kære broder og far har været flittige ved tasterne - det er dejligt at vide at man stadig er i tankerne selvom man er langt væk!
Så selvom jeg sætter utrolig meget pris på den her oplevelse, og allerede nu føler jeg har udviklet mig og blevet mere udadvendt, så er det sgu' hårdt! Det er hårdt at være så langt væk, det er hårdt arbejde, og alt er pludselig nyt! Jeg vil sige, at man skal prøve at have været så langt væk fra alle sine kære, før man rigtig forstår hvordan det er, og hvor uoverskueligt det hele til tider kan virke!
klokken er nu halv 11 PM, og det er vidst på tide at jeg kravler op i min høje seng og putter mig i en af Christians t-shirter med nutte under armen!
Pas på jer selv!
Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is out. :-)
Med det sagt, kan vi komme videre.
Jeg er nu kommet mere til rette her i Atanta, og der begynder så småt at blive skabt en hver dag for mig. Jeg står gerne op omkring klokken 7, så jeg kan nå at få tjekket mail, og skrevet lidt med christian - tidsforskellen gør, at det ofte er her folk er nemmest at fange. 8. 15 går turen op på stue-etagen. Valdemar kommer gerne ned her, Kristian tager på arbejde, og vi får os lidt morgenmad. På dette tidspunkt ånder alt fred og ro.... 8.30 kommer lille-Annika ned, og Kristina tager(lidt stresset ;-) ) ud af døren. NU ÅNDER INTET FRED OG RO!
Dagen er skud i gang, og der er tryk på lige fra første sekund! Lille-annika skal have noget morgenmad, men da hun ikke er den bedste til at styre spise-skeen, kan det godt bliver en ret langsommelig og sviende omgang! Herefter går der gerne en time eller to med leg, og så er det tid for Lille-annika til at komme i seng igen. Hun skal have en obligatoriske flaske med mælk, og så håber man på hun sover hurtigt - dsv. i løbet af et kvarter. Nu begynder der så små at være en lille smule ro igen - gerne den næste time til halvanden inden Lille-annika skal op, og så skal der ellers hurtigt gang i en omgang frokost inden vreden bryder ud... Det kan ligesom morgenmaden godt blive en smule langsommeligt og meget svinende! så går der igen nogle timer med leg - for mit vedkommende gerne med noget rengøring(utroligt hvad sådan nogle små børnefingre kan nå at svine til på inden tid), så gerne noget eftermiddags frugt inden Annika bliver alt for pyller/massivt hængetræ, og hun skal puttes igen! Når klokken er omkring 5 om eftermiddagen kommer Kristian hjem og kort derefter Kristina. OG JEG HAR FRI!!! dagene varierer gerne med noget bagning, legepladsen, play-dates osv..
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes det er utrolig hårdt, og utrolig krævende! Det er hårdere end jeg havde forestillet mig, og jeg har ind i mellem tænkt på om det virkelig er mig at passe børn en hel dag! Det må tiden vise - har lovet mig selv(og mange andre) at give det hele en god chance, og intet forhastet gøre. Jeg ved det handler om at falde til, komme ud og opleve ting osv, men ligenu føler jeg ikke det er problemet - problemet er mere om jeg er moden nok til at passe to små børn hele dagen 5 dage i ugen...?
For at være endnu mere ærlig, vil jeg sige at det er langt hårdere at være væk hjemmefra end jeg havde forestillet mig! Jeg har VIRKELIG fundet ud af hvor meget folk derhjemme fylder i mit liv, og hvor heldig jeg er at have sådan en fantastisk kæreste, veninder og familien!
Det er hårdt at være så langt væk, en helt anden kultur, så mange nye indtryk hver evig eneste dag, og så savne alle dem man holder af så meget!
Jeg savner specielt de timer jeg har tilbragt sammen med Christian, og jeg savner at have en der ikke er mere end 20 minutter væk, og som er der for mig ALTID. Jeg savner små ting som blot at sidde og snakke med ham i timevis om stort og småt, grine af fjollede ting, sidde og børste tænder sammen mens vi begge snakker med munden fuld af tandpasta eller blot at vågne op ved siden af hans savlende ansigt og varme krammende arme om morgenen. Ja, jeg savner ham utrolig meget! Men han har været en utrolig dejlig støtte når tingene har drillet herovre, og jeg glæder mig helt utrolig meget til han kommer herover i november!
Det er svært ikke at have alle sine bedste veninder herovre - og det virker til tider helt umuligt at skulle finde nogle veninder der er bare halv så gode som dem! Men vi må se hvad tiden bringer - ved i hvert fald bare, at jeg har de dejligste veninder hjemme i Danmark som venter på mig, og det er dejligt at vide!
Som tidligere sagt, så tjekker jeg gerne min mail om morgenen, og for det meste ligger der altid en lille mail fra min kære moooooar! Det er dejligt at vågne op til, for hun er virkelig savnet, og hun har været en kæmpe hjælp med beroligende og forstående samtaler! Også min kære broder og far har været flittige ved tasterne - det er dejligt at vide at man stadig er i tankerne selvom man er langt væk!
Så selvom jeg sætter utrolig meget pris på den her oplevelse, og allerede nu føler jeg har udviklet mig og blevet mere udadvendt, så er det sgu' hårdt! Det er hårdt at være så langt væk, det er hårdt arbejde, og alt er pludselig nyt! Jeg vil sige, at man skal prøve at have været så langt væk fra alle sine kære, før man rigtig forstår hvordan det er, og hvor uoverskueligt det hele til tider kan virke!
klokken er nu halv 11 PM, og det er vidst på tide at jeg kravler op i min høje seng og putter mig i en af Christians t-shirter med nutte under armen!
Pas på jer selv!
Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is out. :-)
mandag den 22. august 2011
Goddaw til æ' Danmark!
og så blev det min tur til at lave sådan en bette blog....
HVIS, det nu skulle vise sig, at jeg faktisk er i stand til at tage mig sammen til, at få den opdateret i ny og næ, så skulle det gerne give jer(forhåbentlig er der nogle der gider læse den...) læseren en mulighed for at følge en lille smule med i hvad det egentlig er jeg får tiden til at gå med herovre i Kamerika...
Med lidt hurtigt hovedregning kan jeg regne ud, at jeg nu har befundet mig in the states i en HEL uge! Jeg ankom mandag aften til Tampe, Florida, hvor jeg blev hentet ved lufthavnen af en fra au pair bureauret, og kørt videre til Saint Petersburg hvor jeg skulle tilbringe de næste 4 dage. Vi var en gruppe på 7 kommende Au pairs samlet - fra henholdsvis Danmark, tyskland, letland, sverige, kina, argentina og spanien. Vi startede tirsdag ud med at se 4 forskellige film, med "Johanne Hendrix" som frontfigur - det resulterede i gabe-konkurrence og nikkende hoveder.... Onsdag startede med endnu en film og efterfølgende førstehjælskursus. For at sige det meget mildt så skal der ikke mere end en times film(gentagelse på gentagelse) og 5 tryk på en dukke, så har du et førstehjælpskursus i USA. Tordag startede ud med papirarbejde, og derefter en byrundtur med shopping, boghandel, fødevarebutikker osv. Fredag var det tid til videresendelse, men inden det skulle vi hver i sær tegne vores hånd, og noget som viste hvor vi kom fra, og gerne hvor vi var på vej til. Mine kreative evner rakte ikke langt, så det blev ikke til meget mere end en hånd, et hjerte og lidt dansk/amerikanske farver.
Da klokken var blevet 3 skulle jeg med flyet videre til Charlotte og derefter videre til Atlanta. Jeg skulle overstå en ventetid på 40 minutter i Charlotte, MEN da flyet fra Tampa var forsinket 30 minutter måtte jeg løbe igennem adskillelige gates men en betydelig overvægtig mørk amerikaner i hælene med MEGET højt klagen "OH MY GOD, I'm done, I'm done, we wont make it, we wont, I'm done!!! OH MY GOD, we did it, I'm done, I'm done..." Hertil skal det siger at selvom det skulle gå hurtigt foregik 70% af turen på rulletrappe...
langt om længe nåede jeg dog frem til Atlanta hvor Kristian stod klar til at modtage mig, og mine 40 kilo bagage.. Lørdag gik med indkøb ved den største grønsagsafdelign jeg NOGENSINDE har set. Den var større end hele ulfborgs Netto.. Om eftermiddagen kom Sara forbi, og turen gik hurtigt mod det nærmeste shoppingenter. Vi formåede at begrænse os, men den næste løn er vidst allerede planlagt afsat... Aftenen gik i rigtig tøse-stil med en masse snak, slik, frugt og Tv. Søndag forsvandt ved hjælp af Baby-shower(præcis så stort som man ser i film), kø, kø og atter kø. En tur som skulle tage 20 minutter at køre, endte ud med at tage 1 time og 30 minutter!
Mandag var så første rigtige arbejdsdag, og den gik overraskende godt! Der blev både bagt rugbrød, en tur til legepladsen og besøg af Valdemars legekammerat - just from across the street!
Nu ligger jeg så og feder den i min store amerikaner seng - den slags som man skal kravle op i, fordi den er så høj! Så jeg vil børste mine bisser, hoppe i seng, og være klar til en frisk tirsdag!
Til den søde kæreste der forhåbentlig læser det her, samt verdens bedste veninder og den dejlige familie, så skal I vide at jeg savner jeg alle sammen hver især utrolig meget! Glæder mig til at se og snakke med jer igen!
Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is taking off ;)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)