En officiel undskyldning!

Jeg vil gerne starte denne blog med en officiel undskyldning, til alle personer der har skulle passe mig da jeg var mindre! Jeg ved og FORSTÅR nu hvor hårdt det har været, hvor hysterisk, skrigende og krævende jeg har været! UNDSKYLD!

Med det sagt, kan vi komme videre.
Jeg er nu kommet mere til rette her i Atanta, og der begynder så småt at blive skabt en hver dag for mig. Jeg står gerne op omkring klokken 7, så jeg kan nå at få tjekket mail, og skrevet lidt med christian - tidsforskellen gør, at det ofte er her folk er nemmest at fange. 8. 15 går turen op på stue-etagen. Valdemar kommer gerne ned her, Kristian tager på arbejde, og vi får os lidt morgenmad. På dette tidspunkt ånder alt fred og ro.... 8.30 kommer lille-Annika ned, og Kristina tager(lidt stresset ;-) ) ud af døren. NU ÅNDER INTET FRED OG RO!
Dagen er skud i gang, og der er tryk på lige fra første sekund! Lille-annika skal have noget morgenmad, men da hun ikke er den bedste til at styre spise-skeen, kan det godt bliver en ret langsommelig og sviende omgang! Herefter går der gerne en time eller to med leg, og så er det tid for Lille-annika til at komme i seng igen. Hun skal have en obligatoriske flaske med mælk, og så håber man på hun sover hurtigt - dsv. i løbet af et kvarter. Nu begynder der så små at være en lille smule ro igen - gerne den næste time til halvanden inden Lille-annika skal op, og så skal der ellers hurtigt gang i en omgang frokost inden vreden bryder ud... Det kan ligesom morgenmaden godt blive en smule langsommeligt og meget svinende! så går der igen nogle timer med leg - for mit vedkommende gerne med noget rengøring(utroligt hvad sådan nogle små børnefingre kan nå at svine til på inden tid), så gerne noget eftermiddags frugt inden Annika bliver alt for pyller/massivt hængetræ, og hun skal puttes igen! Når klokken er omkring 5 om eftermiddagen kommer Kristian hjem og kort derefter Kristina. OG JEG HAR FRI!!! dagene varierer gerne med noget bagning, legepladsen, play-dates osv..

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes det er utrolig hårdt, og utrolig krævende! Det er hårdere end jeg havde forestillet mig, og jeg har ind i mellem tænkt på om det virkelig er mig at passe børn en hel dag! Det må tiden vise - har lovet mig selv(og mange andre) at give det hele en god chance, og intet forhastet gøre. Jeg ved det handler om at falde til, komme ud og opleve ting osv, men ligenu føler jeg ikke det er problemet - problemet er mere om jeg er moden nok til at passe to små børn hele dagen 5 dage i ugen...?

For at være endnu mere ærlig, vil jeg sige at det er langt hårdere at være væk hjemmefra end jeg havde forestillet mig! Jeg har VIRKELIG fundet ud af hvor meget folk derhjemme fylder i mit liv, og hvor heldig jeg er at have sådan en fantastisk kæreste, veninder og familien!
Det er hårdt at være så langt væk, en helt anden kultur, så mange nye indtryk hver evig eneste dag, og så savne alle dem man holder af så meget!
Jeg savner specielt de timer jeg har tilbragt sammen med Christian, og jeg savner at have en der ikke er mere end 20 minutter væk, og som er der for mig ALTID. Jeg savner små ting som blot at sidde og snakke med ham i timevis om stort og småt, grine af fjollede ting, sidde og børste tænder sammen mens vi begge snakker med munden fuld af tandpasta eller blot at vågne op ved siden af hans savlende ansigt og varme krammende arme om morgenen. Ja, jeg savner ham utrolig meget! Men han har været en utrolig dejlig støtte når tingene har drillet herovre, og jeg glæder mig helt utrolig meget til han kommer herover i november!
Det er svært ikke at have alle sine bedste veninder herovre - og det virker til tider helt umuligt at skulle finde nogle veninder der er bare halv så gode som dem! Men vi må se hvad tiden bringer - ved i hvert fald bare, at jeg har de dejligste veninder hjemme i Danmark som venter på mig, og det er dejligt at vide!
Som tidligere sagt, så tjekker jeg gerne min mail om morgenen, og for det meste ligger der altid en lille mail fra min kære moooooar! Det er dejligt at vågne op til, for hun er virkelig savnet, og hun har været en kæmpe hjælp med beroligende og forstående samtaler! Også min kære broder og far har været flittige ved tasterne - det er dejligt at vide at man stadig er i tankerne selvom man er langt væk!

Så selvom jeg sætter utrolig meget pris på den her oplevelse, og allerede nu føler jeg har udviklet mig og blevet mere udadvendt, så er det sgu' hårdt! Det er hårdt at være så langt væk, det er hårdt arbejde, og alt er pludselig nyt! Jeg vil sige, at man skal prøve at have været så langt væk fra alle sine kære, før man rigtig forstår hvordan det er, og hvor uoverskueligt det hele til tider kan virke!

klokken er nu halv 11 PM, og det er vidst på tide at jeg kravler op i min høje seng og putter mig i en af Christians t-shirter med nutte under armen!

Pas på jer selv!

Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is out. :-)