Hajer, haunted-house og 4-års fødselsdag.

Så er der endnu engang gået 1½ uges tid i det solrige USA, Atlanta - og det er endnu ikke lykkedes mig, at få brugt et par lange bukser eller strømper. Med hensyn til vejret, så ville Atlanta være det perfekte sted for mig. Jeg har nu været herovre i 1½ måned, og jeg nyder virkelig, at kunne stå op hver morgen, åbne skuffen, finde et par shorts og en strop-trøje, og så er jeg klædt på til resten af dagen! Og så var det jo godt, at jeg tog 9 par shorts med herover ;)

I weekenden, fik jeg brugt mit skrig godt og grundigt! Fredag aften var jeg med Courtney og en flok andre amerikanere til noget man kalder "Haunted-house". Det var sidste år, blevet kåret som det mest skræmmende og uhyggelige i hele USA - så skal ærligt indrømme, at jeg havde mine bange anelser inden vi tog afsted..... Og da vi kom frem blev de bestemt ikke mindre! Inden man kunne komme ind skulle man stå i kø udenfor(LANG KØ, da det er et meget populært sted!), og allerede mens vi stod der, kom uhyrer og andre mærkelige væsner farende hen til os - og allerede der, gik det op for den gruppe jeg var med, at jeg mente det bogstaveligt når jeg sagde at jeg nok godt kunne blive en lille smule bange derinde... Da vi kom ind i selve "the haunted house", blev det hele bare lige ganget med 100! Der var skræmmende ting og monstre over DET HELE, og jeg løb skrigende rundt, mens de andre flækkede af grin(De tror nok alle danskere er sådan nu....) På et tidpunkt skulle man gå ind i et rør af en slags, hvor man gik på en slags hænge-bro. Rundt om os, var hele kulsort med grønne neon-prikker. Prikkerne drejede rundt, så du følte at det var dig selv der drejede 360 grader. Da vi kom ud fra tunnellen tumlede jeg rundt, fordi jeg var så rundtosset - og man kunne ikke undgå at føle sig en lille smule dum, da det gik op for en, at man egentlig bare havde gået ligeud, på en bro der ikke bevægede sig en meter. 

Senere kom vi til et lille rum man skulle gå igennem, og når man var halvvejs som der en KÆMPE dinosaurus flyvende ud imod en, og "spiste en". Da gik den lille pige fra Vestjylland i baglås, og mens de andre - endnu en gang flækkede af grin - stod jeg helt forstenet og kunne ikke rykke mig. Det endte med, at jeg måtte halvvejs kravle hen af gulved, men jeg skreg "Don't eat me, don't eat me"....Ved ikke rigtig hvad jeg rent faktisk tænkte på - den havde nok næppe spist mig........ 

Som om det ikke skulle være nok "horror" for en uge, så fortsatte det lørdag. Lørdag tilbragte jeg sammen med Nicole. Vi bestemte os for, at tage i biografen og se "Shark Night 3D" - vi havde set trailer for den, og da Nicole var bange for hajer, synes jeg det var den perfekte film. Indtil det så gik op for mig, at jeg måske heller ikke er den største fan af hajer.Vi endte med at sidde halvvejs oppe på skødet af hinanden, mens vi klemte hinandens hænder og skreg om kap. 

Den efterfølgende nat, havde jeg mareridt om hajer og krokodiller - drømte de kom og indtog vores hus. Broms og jeg rendte rundt i panik fordi de svømmede rundt i vores kælder - mor derimod stod bare helt stille og roligt og vaskede op.. 

Nicole passer en 4-årig pige, ved navn Caroline. Hun havde fødselsdag sidste torsdag, og det var rigtigt "som man ser i film". For det første blev det fejre 3 dage i træk. I baghaven stod en kæmpe prinsesse-hoppeborg, og kagen var en kæmpe to-lags prinsesse-kage med tonsvis af frosting - glasur! Til alle børnene blev der uddelt små poser med legetøj, og alle gæsterne fik et fotoalbum med hjem, hvor de efterfølgende til modtage billeder fra fødselsdagen, som de kan indsætte. 

Jeg glæder mig til, at se hvordan Valdemar og Annika bliver fejret - kunne ikke forestille mig det blev mindre.... 

Sidste uge, bød også på mit første møde på det amerikanske politi.... For en gangs skyld var jeg sammen med Nicole - og det var heldigvis hende der kørte. Vi kørte inde i byen om aftenen, og jeg gjorde grin med, hvordan et noget ældre par sad og fyrede den af i en lille smart BMW med åben tag, og hvordan de om lidt ville overhale Nicole i hendes lidt ældre model af en "monster-truck". Vi holdte stille i en lysregulering, og kunne pludselig se et blå blik. Der sker mange uheld her i USA, så et blåt blink er som sådan ikke noget unormalt. Vi sad og vendte og drejede os, for at finde ud af hvor det blå blink kom fra - da det gik op for os, at det kom fra den politibil der holdte lige ved siden af os....... Han signalerede, at vi skulle rulle vinduet ned - men da Nicole var en lille smule(meget) nervøs råbte hun i første omgang til en lukket rude "whaaaaaaaaaaaaaaaaaaat?!!!" med munden fuld af popcorn- jeg måtte forklare hende at hun skulle rulle ned, hvorefter hun igen - til en nu nedrullet rude - råbte "whaaaaaaaaaaaaaaaat?!" - stadig med munden fuld af popcorn. Politimanden grinte af os og bedte os pænt om, at tænde lyset på bilen........ Vi åndede lettet op, tændte lyset og kørte pænt videre. Det var forhåbentlig det første, og det sidste møde med "the cops". ;) 

En lidt mere positiv ting som dumpede ind i postkassen i den foregående uge var brev fra Moster Karin og de to små guldklumper Philip og Alberte! Det var et fantastisk brev med tegninger fra Alberte hvor hun havde tegnet mig, og et andet billede med Christian og jeg. Philip havde lavet en super flot bog, om en dreng der blev væk i skoven, så gik og gik han, og så kom han hjem ;o)  Moster havde skrevet et sødt brev, og sendt to små "bamse-hoveder" med - det bedste fra katjes ;) 

I den kommende weekend bliver der holdt en kæmpe efter i Buckhead, hvor Andy Grammer (http://www.youtube.com/watch?v=CmrOB_q3tjo&ob=av2e) kommer og optræder. Man kan dog kun komme med, hvis man vinder billetter hos en bestemt radio-station. Tænkte, at jeg vel ligeså godt kunne prøve - og nu er det endt med at jeg har fået fingrene i 2 billetter! Det er en KÆMPE tøse-fest som går under navnet "Little Black Dress". Glæder mig til, at se hvordan det er - har hørt det skulle være super fedt! :-) 

Weekenden byder også på endnu en MEGET ventet begivenhed. Søndag aften lander Christian i Atlanta - hvor bliver det bare dejligt! :-) kan vidst ikke komme udenom, at jeg har savnet den dreng helt utrolig meget, og det bliver så dejligt, at kunne vise ham noget mere af mit liv og min hverdag herovre! 

Som sædvanlig, skal der falde en hilsen til alle mine fantastiske veninder og dejlige familie derhjemme! Jeg savner jer helt ubeskriveligt meget, og det varmer stadig mere end noget andet, at modtage en sød besked fra jer! Det bliver man aldrig træt af! At tage herover, her virkelig inderligt fået mig til at indse, hvor meget jeg skal værdsætte at have sådan nogle dejlige veninder, der altid er der for mig, og en skøn familie! Tak til jer alle - jeg glæder mig helt tosset til at se jer alle igen! Tiden dertil bliver - med et smil på læben - kortere og kortere for hver dag der går! Glæder mig over hver eneste dag der kommer - for jeg ved både, at det byder på en dejlig dag i USA, men også en dag mindre til man ser alle derhjemme. "Mange bække små, gør en stor å!" - Det er sgu lidt win-win ;) 

Inden længe vågner Lille-Annika, og Valdemar skal hentes fra skole, så der vil freden være forbi! 

Håber I alle har det fantastisk i "kolde" Danmark - sender lige en bunke solskin herfra! 

Pas på jer selv!

That's all for today - Fluffy/fluffe/flomme is over and out! :-)

Jorden rundt på en uges tid eller to...

Ja, ja, ja - jeg VED godt det er lang tid siden at der er kommet nyt fra bloggen her, men nu - efter flere henvendelser og "klager" - kommer der nyt fra det store Kamerika! ;)

Der er sket utrolig meget på de to sidste uger, og jeg har mødt SÅ mange nye søde mennesker.
Det har været au-pairs lige fra Tyskland, til polen til Korea til colombia!
Det er sjovt at møde så mange nye mennesker, og se hvordan de er kommet til USA, og høre deres historie! Det åbner ens horisont op, og man får indblik i nye kulturer.
Det skal dog lige understreges at det ikke er alle der er lige gode til engelsk - Ana fra Colombia ville forklare mig at hun aldrig havde været til en football kamp før, hun endte med at sige at "it is my first gun......." - der giver mange sjove og til tider forvirrende samtaler. Men når alt kommer til alt finder vi som regelt ud af hvad hinanden mener - om det så skal indebære diverse forklaringer og fakter.
Den jeg indtil videre har haft det bedst sammen med er Nicole fra Tyskland. Flere har spurgt om vi er søskende(blonde hår), og vi har fundet utrolig mange ligheder! Hun er den slags pige, som man bare klikker med lige med det samme, og føler man har kendt flere år! Så jeg glæder mig helt bestemt til en god tid sammen med hende herovre!

En anden ting, som jeg vil være ærlig at sige, der har skabt mig problemer herovre er at finde rundt, og at følge en GPS.... I torsdags var der som bekendt valg, og vi var en flok danske piger, som havde aftalt at mødes for at se det sammen. Det var en kort tur, som normalt ville tage 10-12 minutter - den endte op med at tage en time og 20 minutter.......... Jeg fik gang på gang forvildet mig rundt på forkerte afkørsler, og endte på et tidspunkt på 400'eren. GPS'en sagde at jeg skulle holde til højre, så da jeg holdte i laaaang kø, og så at højre vejbane var helt fri, tænkte jeg at den smutvej kunne jeg da hurtige lige snuppe...... Det betød at jeg rendte ind i et kæmpe betalings-anlæg hvor jeg skulle betale for at komme igennem. En mile længere henne skulle jeg vende om, og tilbage igen - og igen forbi selv samme betalingsanlæg....... Da jeg endelig som væk fra 400'eren var jeg blot 50 meter længere henne end hvor jeg havde taget afkørslen ned, og en omvej på 30 minutter rigere....
Men, jeg nåede langt om længe frem, og der blev set valg de næste par timer! Det var en rigtig hyggelig aften, men hvor er jeg dog glad for, at jeg er blevet skånet for alt det valgsnak. De par timer var nok for mig! :D Da vi var færdige, ville vi tage ud og få en bid mad - Marie Louise var sikker på hun kunne vejen ud af parkeringspladsen(ved det danske handelskontor, hvor de arbejde), men det endte i en 20 minutter lang køretur rundt i parkeringshuset, bare for at finde ud..... JA, USA er sgu ikke helt nemt at finde rundt i ;)

Igår - lørdag - var jeg så til min første amerikanske football kamp! Det var hele statens stolthed - Georgia university der skulle spille. Fredag aften var jeg sammen med Nicole og Luisa, og jeg fik købt mig en fin hvid/rød Georgia DAWGS(bulldog er deres maskot) t-shirt som jeg stolt bar til kampen.
Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, at slå der imellem 90.000 andre vilde Dawgs-fans, mens kampen brager afsted nede på banen. Det skulle være en lille kamp, da modstanderne efter sigende ikke var noget specielt, men det forhindre ikke folks entusiasme og glæde ved at møde op! Der blev sunget national-sang, heppe-sange, givet high-five ved hver scoring, og der blev i den grad "gøet" og "vuffet"! Ja, vi skulle jo forestille at være ægte BULLDOGS! :D

I denne uge, var jeg også så heldig at få postkort fra Line Bjerrum. Det havde været undervejs i godt 3 uger, men langt om længe kom det frem! Jeg har også selv været ved at sende breve hjem, og har ENDELIG løst mysteriet om den røde-dims på postkasserne! De er IKKE til, at postmanden slår dem op når der er post - som jeg ellers troeede - men derimod til, at man kan ligge det post i postkassen som man gerne vil sende, slå den røde-dims op, og så ved postmanden at han skal tage posten med. En nogle bedre udgave, end vores danske "jeg sætter lige en tøj-klemme på, og så ved postbudet at der er post der skal med......" :D


Dagene herovre er bestemt begyndt at gå hurtigere, og mange af dem flyder sammen nu hvor jeg tænker tilbage på de 2 sidste uger! Jeg LOVER, at der ikke vil gå så lang tid igen, inden den næste up-date kommer, og at den vil blive noget mere detaljeret end denne har været!
Jeg har mange gange i løbet af de to sidste uger, bestemt mig for, at NU skal det altså være i aften, og NU skal jeg altså have skrevet den blog, men så tikker der pludselig en text ind fra en af pigerne, og så er den aften også optaget.


Jeg er nu efterhåndet nået til det punkt, hvor jeg kan forstå hvorfor folk vælger at flytte til USA. Det har på den anden side, også fået mig til at indse hvilket lunt smørhul vi lever i. Når man har set hvordan tingene fungere herovre, og hvordan hverdagen hænger sammen, så virker det som TOTAL vollapyk(ikke fordi jeg er tilhænger af rød-blok) at vi kan lave en KÆMPE diskution ud af, om vi skal arbejde sølle 12 minutter mere, og om vi absolut skal forkæles med en efterløn. Herovre har man ikke nær så meget ferie som i DK, man har 6 ugers barsel, og arbejdsdagen er ikke fra 9-16!
Ingen tvivl om, at jeg elsker Danmark, og at jeg savner Danmark, men at leve her i USA har været noget af en øjen-åbner allerede efter et måned. Vi siger stolt at, vi er verdens gladeste folk, og at vi er utrolig imødekommende overfor fremmede - men når alt kommer til alt, så er vi ikke helt så gode som vi selv tror. Jeg skal være ærlig at sige, at inden jeg kom her, så jeg også mig selv som værende utrolig imødekommende, men efter at have set det amerikanske folk, har ordet "imødekommende" fået en hel anden betydning! Jeg tror at mange mennesker ville have godt af, at komme til USA(sikkert også mange andre lande) og se hvad det betyder at være imødekommende!
Jeg ville som udlænding langt hellere komme til USA end jeg ville komme til Danmark.
Det er selvfølgelig ikke en kritk på, at ALLE danskere er sådan, men blot mere en konstatering på, at vi som danskere nogle gange burde åbne os mere op, og være lidt mere imødekommende over fremmende - også uden at vi først har fået 5 øl ;)

En ting som jeg dog stadig glæder mig utrolig meget over, er alle de dejlige beskeder jeg får fra Christian, pigerne og min søde familie! Hver eneste gang man hører man er savnet, eller bliver spurgt til hvordan man har det, så varmer det indeni! Selvom det er dejligt at møde nye mennesker herovre, så er der bare INTET  der slår det, at vide hvilke fantastiske mennesker man har derhjemme! En oplevelse som denne er utrolig lærerig - både af nye ting, men også til, at få en til at indse hvor godt man har det derhjemme og hvor mange dejlige mennesker man har i sit liv! En stor tak til jer alle.

Men nu er klokken efterhånden 11  PM herovre, og en lang arbejdsdag kalder imorgen!
Håber at alle mine kære læsere har det godt, og endnu en gang(kan ikke siger nok), tak fordi I gider læse min blog, og følge med i min fantastiske hverdag, herovre i USA!

Over and out for this week, and also for Fluffy/fluffe/flomme! Take care!

Når danmark "indtager" the states!

Så er der igen gået en uge i det MEGET solrige Atlanta - en uge som har budt på små danske-solskins-øjeblikke!

Det første kom, da jeg stod nede i centeret og kiggede på tøj. Musikken bragede ud af højtalerne(herovre hører man HØJT musik inde i butikkerne...), og pludselig som en melodi som jeg var sikker på jeg havde hørt før - pludselig gik det op for mig, at det var gode gamle Eye Q med "The world outside my door"! Nu har Eye Q ikke lige været mig, siden de udkom for ja, eterhånden mange år siden, MEN når man nu er så langt væk fra danmark kan sådan en god gammel sang pludselig give et kæmpe smil på læben!(Endte med at trippe/danse rundt mellem tøjstativer.........)

Den anden kom, da jeg holdte i en af de MANGE endeløse køer(Den myldretrafik vi har i danmark er stille og rolig trafik herovre!). Da jeg sad i min egen lille verden og skrålede med til radion, kom der pludselig en Saxo Bank Sungaard rytter kørende forbi mig. Det så totalt mærkeligt ud - nærmest som hvis man ser en tegnefilmsfigur midt i en spillefilm.
Da jeg efterfølgende begejstret ville fortælle det til Broms(Bjarne), sagde han blot "Tror du ikke bare det var en der kørte rundt i noget Saxo Bank tøj?...." OG HVAD SÅ?! Det var dansk - det er ligesom hovedsagen!

Den tredje danske oplevelse kommer på onsdag. Man har noget herovre som man kalder for "STAMBORDET" - et sted hvor danskere i Atlanta mødes den første onsdag i hvert måned. Skal følges med tre af de piger jeg mødte til "Girls night out". Glæder mig rigtig meget, til at møde andre danskere - det er en ting som pludselig kommer til at betyde meget for en, når man er så langt væk hjemmefra!

En dansk ting som til gengæld forlod Atlanta denne uge var Sara. Hun faldt ikke til hos sin familie, og valgte derfor at tage hjem. Det var mærkeligt at sende hende med toget mod luthavnen - der dukkede pludselig mange uventede tanker op. For det første var det eneste hjemmefra her ikke længere, og for det andet meldte tanken om, hvis det nu var en selv der skulle hjem til kæreste, familie og venner. Til tider kan det godt virke som den nemmeste løsning når hjemveen kalder sig, men ved også med mig selv, at jeg ville fortryde det hvis jeg tog hjem nu! I det store hele, er jeg utrolig glad for at være her, jeg er utrolig taknemmelig for at få den oplevelse, og for at møde så mange nye mennesker! Der er tider hvor man er lidt for træt, hvor børnene er lidt for anstrengende, og hvor savnet bliver lidt for stort, og hvor trangen til at tage hjem melder sig lidt for nemt. MEN, heldigvis bliver alle de ting glemt med alle de gode oplevelser og indtryk der vælter ind hele tiden!
Og som man siger; "Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget..."(fortsættelse følger, snart!)

I dag lørdag, blev startet på meget amerikansk vis. Kristian og Kristina har en masse venner på besøg hele weekenden, så vi gik ned til et lille cafe-butik-område der er 5 minutters gå-ben herfra. Her blev der spist morgenmad/brunch med scrample eggs, omelets, bacon, orange juice, english muffin, pancakes, biscuits, fruit - JA JEG SKAL KOMME EFTER DIG DA! der var ikke den morgen-mad ting som man ikke kunne få!
Eftermiddagen og aftenen blev tilbragt sammen med Lyndsey og hendes kæreste Nathan. Lyndsey er selv Au pair her i området, så vi havde aftalt "to meet up for a coffee"(NEJ, jeg drikker ikke kaffe.......), hvilket blev til en frokost og en efterfølgende 4 timers rundtur i Atlanta med efterfølgende aftensmad. Jeg følte mig ikke så sulten, så jeg valgte blot at bestille en forret - den fik jeg kun kæmpe mig 2/3 igennem før jeg måtte give op....... ALT er bare større her!

I denne weekend er Atlanta vært for "Dragon con festival" - kort sagt en KÆMPE festival rundt i Atlantas gader, for (hovedsageligt) nørder, som klæder sig ud som deres yndlings sien-fiction figur(og hvad de nu ellers kunne finde på). For at sige det MEGET mildt, så var der MANGE mennesker som gik utrolig meget op i det, og som havde utrolig få hæmninger! I løbet af weekenden kommer der mennesker fra hele landet, og nogle af dem stiller op i konkurrencer for bedste kostume(SERIØSE konkurrencer med penge-præmier).

Det er dog ikke kun "nørderne" som er blevet sluppet løs i Atlantas gader i dag - også "the Gdogs" er løbsk. I dag er store "game-day" for college-football, og i dag spiller Georgia. Ser du en person i rødt, kan du være 99% sikker på at det er en "G-dog", og skulle du også selv være iklædt en rød trøje/buks/dragt kan du være ret sikker på at få et "GO G-DOGS" med på vejen som hilsen! Nogle steder i byen har festen/optakten været igang siden klokken 9 i morgen - kampen startede først klokken 8 i aftes..........

For første gang i 2 uger, er jeg helt alene, og manner hvor jeg nyder det! Der er så mange nye mennesker, lyde, ting og indtryk hele tiden, at jeg virkelig havde brug for en aften hvor jeg INTET skulle! Jeg fejrer det på bedste amerikansk maner, ved at sikke i min King-size-bed, med friske popcorn(with butter........), kold cola og amerikansk football i kig-kassen!

Georgia har netop scoret, og spændingen er dermed steget. Må hellere "pay some attention to the game", så jeg kan være med i snakken imorgen ;-)

Håber I alle har det godt derhjemme i danmark! Der skal lyde en stor tak til alle de der gider bruge tid på at læse om min hverdag her i "the states, atlanta", det varmer! :-)

Take care, fluffy/fluffe/flomme is over and out for today!