Ja, ja, ja - jeg VED godt det er lang tid siden at der er kommet nyt fra bloggen her, men nu - efter flere henvendelser og "klager" - kommer der nyt fra det store Kamerika! ;)
Der er sket utrolig meget på de to sidste uger, og jeg har mødt SÅ mange nye søde mennesker.
Det har været au-pairs lige fra Tyskland, til polen til Korea til colombia!
Det er sjovt at møde så mange nye mennesker, og se hvordan de er kommet til USA, og høre deres historie! Det åbner ens horisont op, og man får indblik i nye kulturer.
Det skal dog lige understreges at det ikke er alle der er lige gode til engelsk - Ana fra Colombia ville forklare mig at hun aldrig havde været til en football kamp før, hun endte med at sige at "it is my first gun......." - der giver mange sjove og til tider forvirrende samtaler. Men når alt kommer til alt finder vi som regelt ud af hvad hinanden mener - om det så skal indebære diverse forklaringer og fakter.
Den jeg indtil videre har haft det bedst sammen med er Nicole fra Tyskland. Flere har spurgt om vi er søskende(blonde hår), og vi har fundet utrolig mange ligheder! Hun er den slags pige, som man bare klikker med lige med det samme, og føler man har kendt flere år! Så jeg glæder mig helt bestemt til en god tid sammen med hende herovre!
En anden ting, som jeg vil være ærlig at sige, der har skabt mig problemer herovre er at finde rundt, og at følge en GPS.... I torsdags var der som bekendt valg, og vi var en flok danske piger, som havde aftalt at mødes for at se det sammen. Det var en kort tur, som normalt ville tage 10-12 minutter - den endte op med at tage en time og 20 minutter.......... Jeg fik gang på gang forvildet mig rundt på forkerte afkørsler, og endte på et tidspunkt på 400'eren. GPS'en sagde at jeg skulle holde til højre, så da jeg holdte i laaaang kø, og så at højre vejbane var helt fri, tænkte jeg at den smutvej kunne jeg da hurtige lige snuppe...... Det betød at jeg rendte ind i et kæmpe betalings-anlæg hvor jeg skulle betale for at komme igennem. En mile længere henne skulle jeg vende om, og tilbage igen - og igen forbi selv samme betalingsanlæg....... Da jeg endelig som væk fra 400'eren var jeg blot 50 meter længere henne end hvor jeg havde taget afkørslen ned, og en omvej på 30 minutter rigere....
Men, jeg nåede langt om længe frem, og der blev set valg de næste par timer! Det var en rigtig hyggelig aften, men hvor er jeg dog glad for, at jeg er blevet skånet for alt det valgsnak. De par timer var nok for mig! :D Da vi var færdige, ville vi tage ud og få en bid mad - Marie Louise var sikker på hun kunne vejen ud af parkeringspladsen(ved det danske handelskontor, hvor de arbejde), men det endte i en 20 minutter lang køretur rundt i parkeringshuset, bare for at finde ud..... JA, USA er sgu ikke helt nemt at finde rundt i ;)
Igår - lørdag - var jeg så til min første amerikanske football kamp! Det var hele statens stolthed - Georgia university der skulle spille. Fredag aften var jeg sammen med Nicole og Luisa, og jeg fik købt mig en fin hvid/rød Georgia DAWGS(bulldog er deres maskot) t-shirt som jeg stolt bar til kampen.
Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, at slå der imellem 90.000 andre vilde Dawgs-fans, mens kampen brager afsted nede på banen. Det skulle være en lille kamp, da modstanderne efter sigende ikke var noget specielt, men det forhindre ikke folks entusiasme og glæde ved at møde op! Der blev sunget national-sang, heppe-sange, givet high-five ved hver scoring, og der blev i den grad "gøet" og "vuffet"! Ja, vi skulle jo forestille at være ægte BULLDOGS! :D
I denne uge, var jeg også så heldig at få postkort fra Line Bjerrum. Det havde været undervejs i godt 3 uger, men langt om længe kom det frem! Jeg har også selv været ved at sende breve hjem, og har ENDELIG løst mysteriet om den røde-dims på postkasserne! De er IKKE til, at postmanden slår dem op når der er post - som jeg ellers troeede - men derimod til, at man kan ligge det post i postkassen som man gerne vil sende, slå den røde-dims op, og så ved postmanden at han skal tage posten med. En nogle bedre udgave, end vores danske "jeg sætter lige en tøj-klemme på, og så ved postbudet at der er post der skal med......" :D
Dagene herovre er bestemt begyndt at gå hurtigere, og mange af dem flyder sammen nu hvor jeg tænker tilbage på de 2 sidste uger! Jeg LOVER, at der ikke vil gå så lang tid igen, inden den næste up-date kommer, og at den vil blive noget mere detaljeret end denne har været!
Jeg har mange gange i løbet af de to sidste uger, bestemt mig for, at NU skal det altså være i aften, og NU skal jeg altså have skrevet den blog, men så tikker der pludselig en text ind fra en af pigerne, og så er den aften også optaget.
Jeg er nu efterhåndet nået til det punkt, hvor jeg kan forstå hvorfor folk vælger at flytte til USA. Det har på den anden side, også fået mig til at indse hvilket lunt smørhul vi lever i. Når man har set hvordan tingene fungere herovre, og hvordan hverdagen hænger sammen, så virker det som TOTAL vollapyk(ikke fordi jeg er tilhænger af rød-blok) at vi kan lave en KÆMPE diskution ud af, om vi skal arbejde sølle 12 minutter mere, og om vi absolut skal forkæles med en efterløn. Herovre har man ikke nær så meget ferie som i DK, man har 6 ugers barsel, og arbejdsdagen er ikke fra 9-16!
Ingen tvivl om, at jeg elsker Danmark, og at jeg savner Danmark, men at leve her i USA har været noget af en øjen-åbner allerede efter et måned. Vi siger stolt at, vi er verdens gladeste folk, og at vi er utrolig imødekommende overfor fremmede - men når alt kommer til alt, så er vi ikke helt så gode som vi selv tror. Jeg skal være ærlig at sige, at inden jeg kom her, så jeg også mig selv som værende utrolig imødekommende, men efter at have set det amerikanske folk, har ordet "imødekommende" fået en hel anden betydning! Jeg tror at mange mennesker ville have godt af, at komme til USA(sikkert også mange andre lande) og se hvad det betyder at være imødekommende!
Jeg ville som udlænding langt hellere komme til USA end jeg ville komme til Danmark.
Det er selvfølgelig ikke en kritk på, at ALLE danskere er sådan, men blot mere en konstatering på, at vi som danskere nogle gange burde åbne os mere op, og være lidt mere imødekommende over fremmende - også uden at vi først har fået 5 øl ;)
En ting som jeg dog stadig glæder mig utrolig meget over, er alle de dejlige beskeder jeg får fra Christian, pigerne og min søde familie! Hver eneste gang man hører man er savnet, eller bliver spurgt til hvordan man har det, så varmer det indeni! Selvom det er dejligt at møde nye mennesker herovre, så er der bare INTET der slår det, at vide hvilke fantastiske mennesker man har derhjemme! En oplevelse som denne er utrolig lærerig - både af nye ting, men også til, at få en til at indse hvor godt man har det derhjemme og hvor mange dejlige mennesker man har i sit liv! En stor tak til jer alle.
Men nu er klokken efterhånden 11 PM herovre, og en lang arbejdsdag kalder imorgen!
Håber at alle mine kære læsere har det godt, og endnu en gang(kan ikke siger nok), tak fordi I gider læse min blog, og følge med i min fantastiske hverdag, herovre i USA!
Over and out for this week, and also for Fluffy/fluffe/flomme! Take care!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar