From Halloween to Christmas.

Den ene dag tager hurtigt den anden, og før man ved af det er der gået et måned, og bloggen er stadig ikke blevet opdateret.Undskyld for ventetiden, men nu kommer opdateringen!

Siden sidst er der gået godt et måned, og der har været mange "mærke-dage" her i Atlanta. 

Den første store var HALLOWEEN. Jeg havde længe gået spændt og ventet på "den store dag"(som der i den grad også var blevet ladet op til i laaaaang tid) - og jeg må indrømme: jeg blev bestemt ikke skuffet! Det var helt utroligt at se hvordan folk gik op i det, og se glæden i de små børn som flittigt løb rundt fra dør til dør og sagde "Trick or treat", og derefter fik et stykke slik. 

Her i kvarteret holdes der hvert år en stor parade hvor alle mødes et bestemt sted hvor der bliver serveret Hot-dogs og varme drikke. Når klokken slår halv 6 går paraden i gang, og turen rundt i nabolaget begynder. Det kræver en del indkøbt slik hos de huse der ligger på ruten - vil gætte på at der var omkring 200 børn. 

Efter paraden kom nogle af Kristian og Kristinas venner forbi til spisning. For børnenes vedkommende handlede det nu om at få talt hvem der havde mest slik! 

En anden stor dag - nok hovedsageligt for pigerne og jeg - var Girls night out. Vi havde været så heldige at komme på VIP-listen, og kom dermed gratis ind. Det er en aften hvor en masse "Tøse-butikker" stiller op, og viser nye spændende varer. Dertil kommer en indholdsrig gitfbag(Jeg har nu nok elastikker, deo, parfume-prøver, læbepomade, rejse-størrelser osv. til resten af året!!!), samt alle de drinks du kan drikke. 

Det var en rigtig hyggeligt tøse-aften, hvor der blev kigget på tøj, købt smykker, signet up for diverse konkurrencer - kort sagt, alle de gode tøseting! 

Den næste - og mere officielle - mærkedag var Thanksgiving! Kristina's forældre var fløjet ind fra Danmark for at fejre Thanksgiving med os(Så kom man RIGTIG til at savne sine egne forældre...), Kristians forældre kom også, samt en af Kristians college-veninder med børn. Det betød at vi pludselig var 15 mennesker til Thanksgiving, og til at sætte en KÆMPE kalkun til livs. 

Da klokken var halv 4 var det tid til den store Thanksgiving-middag med den obligatoriske kalkun, kartoffelmos af alm. kartofler, kartoffelmos af sweet potatos, stuffing(indmaden fra kalkunen), rodfrugter, ærter, bønner osv. 

Der blev spist i godt 1½ time. Da også desserten var overstået gik turen ud i haven, hvor det nu var blev mørk. Christian og Kristian fik tændt op i bålet, og så sad vi ellers der alle sammen rundt om bålet, ristede skumfiduser og snakkede i flere timer. Det var rigtig hyggeligt! 

Med Thanksgiving følger også det man kalder "Black friday". Først troede jeg det var "Black" fordi alting havde lukket - det viste sig så at være det stik modsatte! "Black Friday" handler om, at alle butikker kører med vanvittige tilbud på næsmest alt! Playstation spil som normalt kostede 60 dollars var sat ned til 28 dollars, bukser som normalt kostede 30 dollars var sat ned til 10 dollars, og især elektronik blev der kørt crazy priser på! 

Som navnet hedder skulle man tro at det så var fredag det startede, men som ved så meget andet, bliver tingene større, og større og vildere. Før i tiden var det kun fredag, men i år startede udsalgene allerede klokken 10 eller 12 om natten. Det betød selvfølgelig at Christian og jeg måtte blive længe oppe så Christian kunne få sine Playstation spil..... Alt i alt var det en meget sjov oplevelse! Mange folk halv stået i kø udenfor butikkerne i mange timer, og køerne var ENORME! Sidste år var der en mand som var blevet trampet ihjel udenfor en BEST BUY, da dørerne åbnede indtil butikken. 

Med alle de mæskedage, er vi næsten nået frem til DECEMBER! 

Jeg skal være ærlig og sige at jeg havde set meget frem til jul i USA, men at jeg også er blevet MEGET overrasket over hvor forskellig den er fra vores danske jul! 

1. INGEN chokolade-kalender. 

2. INGEN pakke-kalender. 

3. INGEN skrabe-julekalender

4. INGEN advent. 

Jeg havde rigtig gået og glædet mig til en ORDENLIG stor chokolade-kalender(alt er jo normalt større herover), men der blev jeg altså skuffet! 

Igår, søndag, tog jeg dog sagen i egen hånd, og opsøgte den ENESTE butik i Atlanta(sikkert USA), som sælger "Danish pancakes - AKA aebleskiver" - og hvor gjorde det mig dg glad at finde noget så dansk! 

Det virker til, at det herover i højere grad er en religiøs ting, hvilket gør at man fejrer det på en anden måde! 

Dog skal det siges, at jeg efterhånden har set mange forskellige julemænd rundt omkring i Malls osv. - hvor børnene så står i kø for at sidde på hans skød og komme med ønsker. Kunne ikke lade være med at blive total begejstret første gang jeg så det - det er da vidst så amerikansk som det kan blive!!! :-)

Julen herovre er meget anderledes, og jeg savner det danske! Jeg er kommet til at tænke meget på hvor december plejer at være, og hvor hyggelig den altid er med julepynt, julekalender, og julebag. Det bliver på en ny og anderledes måde i år, men det er nok også godt nok at prøve! 

Håber I alle sammen har det rigtig godt derhjemme, og endnu en gang tak for, at I bruger et stykke af jeres tid på at læse min blog. Det varmer virkelig! :-) 

Fluffy/fluffe/flomme is over and out. 

Det er utrolig...

... hvad 3 ekstra fridage kan gøre!
I denne uge har jeg været så heldig, at f 3 ekstra fridage! OG MANNER HVOR JEG NYDER DET! Kristian og Kristina, er sammen med børnene og Kristina's bror Johan(plus børn), taget til Tennesee, på en lille "ferie". Det betyder at jeg ikke har skulle arbejde, og faktisk bare kunne slappe helt af - og det har jeg så gjort!
Sidste weekend begyndte jeg så småt at blive syg, og da sygdommen ikke rigtig har ville slippe sit tag, har jeg brugt de her dage på at slappe 100% af, og bare få sovet en masse - det virker til at jeg har manglet det ;)

Med lidt hurtig hovedregning, kan jeg hurtigt se, at det igen er blevet over 2 uger siden jeg har fået opdateret min blog, hvilket så betyder at der er en masse at fortælle om...

Weekenden for 2 weekender siden var utrolig god! Fredag gik med en tur ned i den Olympiske-park, hvor de har det flotteste springvand! Det består af de 5 olympiske-ringe, hvor der så hele tiden kører et vand/lys show. Senere på aftenen mødtes Christian og jeg med Amy, Nicole og Sasha for at tage i Haunted house.... OG HVILKEN FUSER... Jeg har nu lovet at tage dem med i et andet haunted-house, for at vise dem hvordan det rigtig skal være.

Lørdag gik med en tur til Piedmont-park. Det er en kæmpe stor park, som ligger næsten lige i centrum. Vi tog derned og spiste frokost - og heldigvis var vejret med os. Solen skinnede fra en skyfri-himmel, og man kunne ikke andet end at komme i godt humør, af alle de smukke indtryk.
Senere på aftenen var vi en bunke venner som samledes hos mig, hvor vi sad og drak og hyggede (Utrolig så meget sjov man kan få ud af, at lære forskellige landes drukspil - DE ER MEGET FORSKELLIGE!), inden vi skulle til et house-party - en fest vi endte med aldrig at komme til........ Christian havde som den eneste ikke drukket, så han havde sagt han gerne ville køre. Vi tøser havde rykket festen med videre ud i bilen, og sad og skrålede med på diverse sange, gerne med hovedet ud af vinduet! Christian lagde dog en dæmper på det, da vi var på vej hen mod en politi-razzia. Det hele endte med, at de stoppede os - rutinetjek - og Christian endte med en bøde fordi de ikke troede på hans danske kørekort.... Det satte lidt en stopper for festen....

Sidste weekend - inden jeg rigtig blev syg - tog Christian og jeg ud til Stone Mountain. Det er i princippet en kæmpe stor sten, som bare ligger og ja, ligger der. Vi havde pakket en stor madpakke, og gav os til at gå op af bjerget. Og hvor var det bare fantastisk smukt! Fra toppen kunne kan se udover hele Atlanta, og ude i horisonten kunne man skimte alle sky-skraperne, det var helt fantastisk!
Efter det, tog vi "svæve-bussen" ned, og tog først i 4D-biograf, derefter til Sky-hiking(Sådan noget hvor man får en sele på, og så kommer man 8-9 meter op i luften, og skal rende rundt på en "forhindringsbane", hvor man bl.a. skal kravle over tov, gå på tynde planker, eller over en gyngende hængebro....). For at sige det mildt, var det vidst godt jeg havde Christian med - ellers var jeg aldrig kommet igennem....
Da det var blevet mørkt, og klokken slog 8, var det blevet tid til "Laser-show" på bjerget. En kæmpe flok mennesker var samlet foran bjerget med tæpper og festival-stole, klar til at se laser-showet. Selvom det var koldt, var det utrolig flot, og en rigtig hyggelig oplevelse!

Søndag gik med shopping og hygge sammen med Nicole, inden jeg blev henvist til min seng, pga. sygdom....

I disse dage, er det helt store HALLOWEEN! Det er officelt Halloween på mandag, men det har mere eller mindre været i gang de sidste par uger! OVERALT ser man pumkins, og huse overdynget med "spindelvæv", og kæmpe "edderkopper".. Mange huse har endda store oppustelige figurer udenfor deres huse.
For børnene er det helt store selvfølgelig "TRICK OR TREAT" - stort set det som vi kender fra fastelavn, hvor man går rundt fra hus til hus og får bunkevis af slik. Det er helt vildt de mængder af slik, pynt, udklædning and andre effekter der bliver købt! Glæder mig til at se, hvordan det egentlig kommer til at foregå på mandag!


"Kulden" har så småt begyndt at melde sit indtog selv her i Atlanta - eller dvs. at det ikke længere er alle dage hvor man kan rende rundt i shorts og sandaler. Mor har været ved at fortælle om, at de flere morgener har haft frost derhjemme - så langt ned i graderne er vi dog heldigvis IKKE kommet endnu!
Temperaturen skifter meget, men der har heldigvis ikke været brugt for vinterjakken(selvom jeg lige har købt en ny! ;-) )..

Her til slut, vil jeg gerne runde af, med at give en KÆMPE TAK til ALLE de søde dejlige mennesker, der hjalp min familie med at vinde en tur til Florida, Orlando!!! Hvor var det vare vildt, med alle de skønne mennesker der hjalp til, med at gøre det muligt! Vi sætter VIRKELIG meget pris på det! :-)

Ellers vil jeg ønske alle en rigtig dejlig weekend, og ja - en (u)hyggelig Halloween!

Fluffy/fluffe/flomme is over and out... for this time ;)

Når man har det godt....

... så flyver tiden afsted :-)

Det er netop gået op for mig, at det allerede er godt 2 uger siden, jeg sidst har opdateret min blog, og tænker det derfor er ved at være tid til, hvad der sker herovre i det store USA :-)

Forrige weekend, var "den store weekend", hvor Christian endelig skulle komme - inden da, skulle et par fester dog lige overståes.
Fredag var det "Little black dress part'' sammen med en flok piger. Vi følte os rigtig som VIP's da vi kom der på den røde løber, og fotograferne stod klar! Da vi kom ind, var der allerede godt fyldt på, og aftenen gik med live-optræden, billeder, dans, osv. Festen sluttede klokken 12, og turen gik derefter videre til en "afterparty/birthdayparty" hos en af Courtney's venner. På vejen hjem, melde is-trængen sig hos Nicole og jeg, og vi besluttede os derfor til, at vi ville ind på "Waffel house", og se om vi ikke kunne få en vaffel md is......... Tjeneren kiggede blot mærkeligt på os, og sagde at hun ikke solgte is - det endte op med en vaffel med chokolade!

Lørdag aften skulle Atlanta's natteliv afprøves, så Nicole, Svea, Michelle og jeg besluttede os for, at tage på OPERA - en af de såkaldte "hotteste" nightclubs i ATL. Da vi ankom fiik vi på en eller anden måde forvildet os ind i VIP-indgangen, og før vi vidste af det havde vi VIP-armbånd på, og klar til at få taget billeder af fotografer osv. - For at sige det mildt, var det MEGET anderledes end bette Buddy Holly i Holstebro ;) Herover starter man byturen allerede klokken 11, hvor clubben var godt fyldt, og så fortsætter man ellers med fuld knald indtil klokken 3 - så tændes lyset og folk tager videre til diverse afterparties! Man indså hurtigt, at når folk tager i byen herovre, så er det virkelig for at svinge hofterne. De eneste steder man kunne sidde ned var i VIP-loungen,(Hvor du KUN kan komme ind, efter at være blevet tjekket, og vist VIP-armbånd). Alle danser rundt,  og flere gange i løbet af aftenen bliver den kendte "circle" lavet, hvor folk står og klapper, og der så er én danser inde i midten af gangen.
Sidst på aftenen var vi blevet inviteret hen til et bord i VIP-loungen, og fik et hurtigt blik på regningen da den skulle betales..... 900 DOLLARS, for én enkel aften i byen! OH MY GOD! :D

Søndag var så ENDELIG den store dag, hvor Christian skulle hentes i lufthavnen. Turen herover var heldigvis gået rigtig godt for ham, og i flyet havde han allerede fået skaffet sig sin første ven her i Atlanta.... Hans bagage var desværre forsinket, hvilket betød at jeg stod i 1½ time, med bankende hjerte, sommerfugle i maven, mit lille danske flag, og en fin "YOU'RE SPECIAL"-ballon og ventede.

De første dage gik med at få ham til at falde til, og finde ud af hvor han egentlig befandt sig i verden. Det tog dog ikke lang tid for ham, og nu skulle man tro han havde været her et måneds tid!
Før jeg vidste af det, var det torsdag, og jeg havde lovet at lave aftensmad til familien, og så ville Christian komme forbi så han kunne møde Kristian og Kristina. Aftenen gik rigtig godt, og vi endte med at tage i biografen, for at se "Straw dogs". Vi skulle selvfølgelig have popcor og sodavand, og tænkte at vi kunne dele en stor popcorn og blot tage en mellem-cola hver..... Vi fik dermed en KÆMPE spand popcorn(ja, jeg kunne have hele mit hoved deri), og nok en liter cola hver. Det skulle blive første gang, vi IKKE fik spist alle poporns inden forfilmen var færdig! ;)

Fredag gik med børne-pasning, lørdag formiddag gik med frokost med Sasha - en dansker som netop er kommet til Atlanta. Eftermiddagen gik med shopping, inden Christian's "familie", kom herhjem for at spise med "min familie". Det var super hyggeligt at have alle samlet! :-)
Vi havde efterfølgende aftalt at mødes med Nicole og en veninde hun havde på besøg weekenden over, for at tage i Haunted-house. Christian og jeg var i forvejen sent på den efter middagen, men da Nicole - for en gangs skyld - havde indstillet GPS'en forkert, og kørt en halv time i den komplet forkerte retning, endte vi med at måtte aflyse... TYPISK Nicole!

Søndag blev brugt til en smule shopping, OG FOOTBALL-GAME! :D Havde lokket Christian med ind for at se Atlanta Falcons vs. Green Bay Packers - og hvor var det bare FEDT! Vi havde fået rigtig gode pladser i et ellers fyldt stadion, som kogede hele aftenen! Vi blev enige om, at det bestemt ikke var sidste gang vi skulle derind!

Igår, mandag tilbragte jeg aftenen sammen med Nicole - det er utroligt så meget der skal fortælles og snakkes om, efter ikke at have set hinanden blot 2 dage ;)

I slutningen af oktober-måned er det Halloween, og tro mig - man skulle tro det var en national-dag i USA. Allerede nu er folk begyndt at pynte op, og det helt store emne blandt børnene er hvilket kostume de skal have på! Valdemar skal selvfølgelig være Batman, og lille-Annika skal være Tinkerbell. Glæder mig helt vidlt, til at se, hvordan det virkelig er, og selvfølgelig at komme med børnene rundt til alle de andre huse. I vores nabo-lag bliver der holdt en stor parade, hvor man ender aftenen med at kåre det bedste og mest gennenførte kostume!

For første gang i flere uger, har regnen meldt sin ankomst i Atlanta, og det er helt utrolig som det påvirker ens humør! Det får mig til at tænke EKSTRA meget på alle ens dejlige veninder og søde familie, som nok er en smule mere vant til det kedelige regnfulde vejr hjemme i Danmark! JEG FØLER FOR JER! ;)

Håber alle har det godt hjemme i Danmark - mine tanker ryger tilbage på jer, hver eneste dag!

Take care, Flyffy/fluffe/flomme is over and out :-)

Hajer, haunted-house og 4-års fødselsdag.

Så er der endnu engang gået 1½ uges tid i det solrige USA, Atlanta - og det er endnu ikke lykkedes mig, at få brugt et par lange bukser eller strømper. Med hensyn til vejret, så ville Atlanta være det perfekte sted for mig. Jeg har nu været herovre i 1½ måned, og jeg nyder virkelig, at kunne stå op hver morgen, åbne skuffen, finde et par shorts og en strop-trøje, og så er jeg klædt på til resten af dagen! Og så var det jo godt, at jeg tog 9 par shorts med herover ;)

I weekenden, fik jeg brugt mit skrig godt og grundigt! Fredag aften var jeg med Courtney og en flok andre amerikanere til noget man kalder "Haunted-house". Det var sidste år, blevet kåret som det mest skræmmende og uhyggelige i hele USA - så skal ærligt indrømme, at jeg havde mine bange anelser inden vi tog afsted..... Og da vi kom frem blev de bestemt ikke mindre! Inden man kunne komme ind skulle man stå i kø udenfor(LANG KØ, da det er et meget populært sted!), og allerede mens vi stod der, kom uhyrer og andre mærkelige væsner farende hen til os - og allerede der, gik det op for den gruppe jeg var med, at jeg mente det bogstaveligt når jeg sagde at jeg nok godt kunne blive en lille smule bange derinde... Da vi kom ind i selve "the haunted house", blev det hele bare lige ganget med 100! Der var skræmmende ting og monstre over DET HELE, og jeg løb skrigende rundt, mens de andre flækkede af grin(De tror nok alle danskere er sådan nu....) På et tidpunkt skulle man gå ind i et rør af en slags, hvor man gik på en slags hænge-bro. Rundt om os, var hele kulsort med grønne neon-prikker. Prikkerne drejede rundt, så du følte at det var dig selv der drejede 360 grader. Da vi kom ud fra tunnellen tumlede jeg rundt, fordi jeg var så rundtosset - og man kunne ikke undgå at føle sig en lille smule dum, da det gik op for en, at man egentlig bare havde gået ligeud, på en bro der ikke bevægede sig en meter. 

Senere kom vi til et lille rum man skulle gå igennem, og når man var halvvejs som der en KÆMPE dinosaurus flyvende ud imod en, og "spiste en". Da gik den lille pige fra Vestjylland i baglås, og mens de andre - endnu en gang flækkede af grin - stod jeg helt forstenet og kunne ikke rykke mig. Det endte med, at jeg måtte halvvejs kravle hen af gulved, men jeg skreg "Don't eat me, don't eat me"....Ved ikke rigtig hvad jeg rent faktisk tænkte på - den havde nok næppe spist mig........ 

Som om det ikke skulle være nok "horror" for en uge, så fortsatte det lørdag. Lørdag tilbragte jeg sammen med Nicole. Vi bestemte os for, at tage i biografen og se "Shark Night 3D" - vi havde set trailer for den, og da Nicole var bange for hajer, synes jeg det var den perfekte film. Indtil det så gik op for mig, at jeg måske heller ikke er den største fan af hajer.Vi endte med at sidde halvvejs oppe på skødet af hinanden, mens vi klemte hinandens hænder og skreg om kap. 

Den efterfølgende nat, havde jeg mareridt om hajer og krokodiller - drømte de kom og indtog vores hus. Broms og jeg rendte rundt i panik fordi de svømmede rundt i vores kælder - mor derimod stod bare helt stille og roligt og vaskede op.. 

Nicole passer en 4-årig pige, ved navn Caroline. Hun havde fødselsdag sidste torsdag, og det var rigtigt "som man ser i film". For det første blev det fejre 3 dage i træk. I baghaven stod en kæmpe prinsesse-hoppeborg, og kagen var en kæmpe to-lags prinsesse-kage med tonsvis af frosting - glasur! Til alle børnene blev der uddelt små poser med legetøj, og alle gæsterne fik et fotoalbum med hjem, hvor de efterfølgende til modtage billeder fra fødselsdagen, som de kan indsætte. 

Jeg glæder mig til, at se hvordan Valdemar og Annika bliver fejret - kunne ikke forestille mig det blev mindre.... 

Sidste uge, bød også på mit første møde på det amerikanske politi.... For en gangs skyld var jeg sammen med Nicole - og det var heldigvis hende der kørte. Vi kørte inde i byen om aftenen, og jeg gjorde grin med, hvordan et noget ældre par sad og fyrede den af i en lille smart BMW med åben tag, og hvordan de om lidt ville overhale Nicole i hendes lidt ældre model af en "monster-truck". Vi holdte stille i en lysregulering, og kunne pludselig se et blå blik. Der sker mange uheld her i USA, så et blåt blink er som sådan ikke noget unormalt. Vi sad og vendte og drejede os, for at finde ud af hvor det blå blink kom fra - da det gik op for os, at det kom fra den politibil der holdte lige ved siden af os....... Han signalerede, at vi skulle rulle vinduet ned - men da Nicole var en lille smule(meget) nervøs råbte hun i første omgang til en lukket rude "whaaaaaaaaaaaaaaaaaaat?!!!" med munden fuld af popcorn- jeg måtte forklare hende at hun skulle rulle ned, hvorefter hun igen - til en nu nedrullet rude - råbte "whaaaaaaaaaaaaaaaat?!" - stadig med munden fuld af popcorn. Politimanden grinte af os og bedte os pænt om, at tænde lyset på bilen........ Vi åndede lettet op, tændte lyset og kørte pænt videre. Det var forhåbentlig det første, og det sidste møde med "the cops". ;) 

En lidt mere positiv ting som dumpede ind i postkassen i den foregående uge var brev fra Moster Karin og de to små guldklumper Philip og Alberte! Det var et fantastisk brev med tegninger fra Alberte hvor hun havde tegnet mig, og et andet billede med Christian og jeg. Philip havde lavet en super flot bog, om en dreng der blev væk i skoven, så gik og gik han, og så kom han hjem ;o)  Moster havde skrevet et sødt brev, og sendt to små "bamse-hoveder" med - det bedste fra katjes ;) 

I den kommende weekend bliver der holdt en kæmpe efter i Buckhead, hvor Andy Grammer (http://www.youtube.com/watch?v=CmrOB_q3tjo&ob=av2e) kommer og optræder. Man kan dog kun komme med, hvis man vinder billetter hos en bestemt radio-station. Tænkte, at jeg vel ligeså godt kunne prøve - og nu er det endt med at jeg har fået fingrene i 2 billetter! Det er en KÆMPE tøse-fest som går under navnet "Little Black Dress". Glæder mig til, at se hvordan det er - har hørt det skulle være super fedt! :-) 

Weekenden byder også på endnu en MEGET ventet begivenhed. Søndag aften lander Christian i Atlanta - hvor bliver det bare dejligt! :-) kan vidst ikke komme udenom, at jeg har savnet den dreng helt utrolig meget, og det bliver så dejligt, at kunne vise ham noget mere af mit liv og min hverdag herovre! 

Som sædvanlig, skal der falde en hilsen til alle mine fantastiske veninder og dejlige familie derhjemme! Jeg savner jer helt ubeskriveligt meget, og det varmer stadig mere end noget andet, at modtage en sød besked fra jer! Det bliver man aldrig træt af! At tage herover, her virkelig inderligt fået mig til at indse, hvor meget jeg skal værdsætte at have sådan nogle dejlige veninder, der altid er der for mig, og en skøn familie! Tak til jer alle - jeg glæder mig helt tosset til at se jer alle igen! Tiden dertil bliver - med et smil på læben - kortere og kortere for hver dag der går! Glæder mig over hver eneste dag der kommer - for jeg ved både, at det byder på en dejlig dag i USA, men også en dag mindre til man ser alle derhjemme. "Mange bække små, gør en stor å!" - Det er sgu lidt win-win ;) 

Inden længe vågner Lille-Annika, og Valdemar skal hentes fra skole, så der vil freden være forbi! 

Håber I alle har det fantastisk i "kolde" Danmark - sender lige en bunke solskin herfra! 

Pas på jer selv!

That's all for today - Fluffy/fluffe/flomme is over and out! :-)

Jorden rundt på en uges tid eller to...

Ja, ja, ja - jeg VED godt det er lang tid siden at der er kommet nyt fra bloggen her, men nu - efter flere henvendelser og "klager" - kommer der nyt fra det store Kamerika! ;)

Der er sket utrolig meget på de to sidste uger, og jeg har mødt SÅ mange nye søde mennesker.
Det har været au-pairs lige fra Tyskland, til polen til Korea til colombia!
Det er sjovt at møde så mange nye mennesker, og se hvordan de er kommet til USA, og høre deres historie! Det åbner ens horisont op, og man får indblik i nye kulturer.
Det skal dog lige understreges at det ikke er alle der er lige gode til engelsk - Ana fra Colombia ville forklare mig at hun aldrig havde været til en football kamp før, hun endte med at sige at "it is my first gun......." - der giver mange sjove og til tider forvirrende samtaler. Men når alt kommer til alt finder vi som regelt ud af hvad hinanden mener - om det så skal indebære diverse forklaringer og fakter.
Den jeg indtil videre har haft det bedst sammen med er Nicole fra Tyskland. Flere har spurgt om vi er søskende(blonde hår), og vi har fundet utrolig mange ligheder! Hun er den slags pige, som man bare klikker med lige med det samme, og føler man har kendt flere år! Så jeg glæder mig helt bestemt til en god tid sammen med hende herovre!

En anden ting, som jeg vil være ærlig at sige, der har skabt mig problemer herovre er at finde rundt, og at følge en GPS.... I torsdags var der som bekendt valg, og vi var en flok danske piger, som havde aftalt at mødes for at se det sammen. Det var en kort tur, som normalt ville tage 10-12 minutter - den endte op med at tage en time og 20 minutter.......... Jeg fik gang på gang forvildet mig rundt på forkerte afkørsler, og endte på et tidspunkt på 400'eren. GPS'en sagde at jeg skulle holde til højre, så da jeg holdte i laaaang kø, og så at højre vejbane var helt fri, tænkte jeg at den smutvej kunne jeg da hurtige lige snuppe...... Det betød at jeg rendte ind i et kæmpe betalings-anlæg hvor jeg skulle betale for at komme igennem. En mile længere henne skulle jeg vende om, og tilbage igen - og igen forbi selv samme betalingsanlæg....... Da jeg endelig som væk fra 400'eren var jeg blot 50 meter længere henne end hvor jeg havde taget afkørslen ned, og en omvej på 30 minutter rigere....
Men, jeg nåede langt om længe frem, og der blev set valg de næste par timer! Det var en rigtig hyggelig aften, men hvor er jeg dog glad for, at jeg er blevet skånet for alt det valgsnak. De par timer var nok for mig! :D Da vi var færdige, ville vi tage ud og få en bid mad - Marie Louise var sikker på hun kunne vejen ud af parkeringspladsen(ved det danske handelskontor, hvor de arbejde), men det endte i en 20 minutter lang køretur rundt i parkeringshuset, bare for at finde ud..... JA, USA er sgu ikke helt nemt at finde rundt i ;)

Igår - lørdag - var jeg så til min første amerikanske football kamp! Det var hele statens stolthed - Georgia university der skulle spille. Fredag aften var jeg sammen med Nicole og Luisa, og jeg fik købt mig en fin hvid/rød Georgia DAWGS(bulldog er deres maskot) t-shirt som jeg stolt bar til kampen.
Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, at slå der imellem 90.000 andre vilde Dawgs-fans, mens kampen brager afsted nede på banen. Det skulle være en lille kamp, da modstanderne efter sigende ikke var noget specielt, men det forhindre ikke folks entusiasme og glæde ved at møde op! Der blev sunget national-sang, heppe-sange, givet high-five ved hver scoring, og der blev i den grad "gøet" og "vuffet"! Ja, vi skulle jo forestille at være ægte BULLDOGS! :D

I denne uge, var jeg også så heldig at få postkort fra Line Bjerrum. Det havde været undervejs i godt 3 uger, men langt om længe kom det frem! Jeg har også selv været ved at sende breve hjem, og har ENDELIG løst mysteriet om den røde-dims på postkasserne! De er IKKE til, at postmanden slår dem op når der er post - som jeg ellers troeede - men derimod til, at man kan ligge det post i postkassen som man gerne vil sende, slå den røde-dims op, og så ved postmanden at han skal tage posten med. En nogle bedre udgave, end vores danske "jeg sætter lige en tøj-klemme på, og så ved postbudet at der er post der skal med......" :D


Dagene herovre er bestemt begyndt at gå hurtigere, og mange af dem flyder sammen nu hvor jeg tænker tilbage på de 2 sidste uger! Jeg LOVER, at der ikke vil gå så lang tid igen, inden den næste up-date kommer, og at den vil blive noget mere detaljeret end denne har været!
Jeg har mange gange i løbet af de to sidste uger, bestemt mig for, at NU skal det altså være i aften, og NU skal jeg altså have skrevet den blog, men så tikker der pludselig en text ind fra en af pigerne, og så er den aften også optaget.


Jeg er nu efterhåndet nået til det punkt, hvor jeg kan forstå hvorfor folk vælger at flytte til USA. Det har på den anden side, også fået mig til at indse hvilket lunt smørhul vi lever i. Når man har set hvordan tingene fungere herovre, og hvordan hverdagen hænger sammen, så virker det som TOTAL vollapyk(ikke fordi jeg er tilhænger af rød-blok) at vi kan lave en KÆMPE diskution ud af, om vi skal arbejde sølle 12 minutter mere, og om vi absolut skal forkæles med en efterløn. Herovre har man ikke nær så meget ferie som i DK, man har 6 ugers barsel, og arbejdsdagen er ikke fra 9-16!
Ingen tvivl om, at jeg elsker Danmark, og at jeg savner Danmark, men at leve her i USA har været noget af en øjen-åbner allerede efter et måned. Vi siger stolt at, vi er verdens gladeste folk, og at vi er utrolig imødekommende overfor fremmede - men når alt kommer til alt, så er vi ikke helt så gode som vi selv tror. Jeg skal være ærlig at sige, at inden jeg kom her, så jeg også mig selv som værende utrolig imødekommende, men efter at have set det amerikanske folk, har ordet "imødekommende" fået en hel anden betydning! Jeg tror at mange mennesker ville have godt af, at komme til USA(sikkert også mange andre lande) og se hvad det betyder at være imødekommende!
Jeg ville som udlænding langt hellere komme til USA end jeg ville komme til Danmark.
Det er selvfølgelig ikke en kritk på, at ALLE danskere er sådan, men blot mere en konstatering på, at vi som danskere nogle gange burde åbne os mere op, og være lidt mere imødekommende over fremmende - også uden at vi først har fået 5 øl ;)

En ting som jeg dog stadig glæder mig utrolig meget over, er alle de dejlige beskeder jeg får fra Christian, pigerne og min søde familie! Hver eneste gang man hører man er savnet, eller bliver spurgt til hvordan man har det, så varmer det indeni! Selvom det er dejligt at møde nye mennesker herovre, så er der bare INTET  der slår det, at vide hvilke fantastiske mennesker man har derhjemme! En oplevelse som denne er utrolig lærerig - både af nye ting, men også til, at få en til at indse hvor godt man har det derhjemme og hvor mange dejlige mennesker man har i sit liv! En stor tak til jer alle.

Men nu er klokken efterhånden 11  PM herovre, og en lang arbejdsdag kalder imorgen!
Håber at alle mine kære læsere har det godt, og endnu en gang(kan ikke siger nok), tak fordi I gider læse min blog, og følge med i min fantastiske hverdag, herovre i USA!

Over and out for this week, and also for Fluffy/fluffe/flomme! Take care!

Når danmark "indtager" the states!

Så er der igen gået en uge i det MEGET solrige Atlanta - en uge som har budt på små danske-solskins-øjeblikke!

Det første kom, da jeg stod nede i centeret og kiggede på tøj. Musikken bragede ud af højtalerne(herovre hører man HØJT musik inde i butikkerne...), og pludselig som en melodi som jeg var sikker på jeg havde hørt før - pludselig gik det op for mig, at det var gode gamle Eye Q med "The world outside my door"! Nu har Eye Q ikke lige været mig, siden de udkom for ja, eterhånden mange år siden, MEN når man nu er så langt væk fra danmark kan sådan en god gammel sang pludselig give et kæmpe smil på læben!(Endte med at trippe/danse rundt mellem tøjstativer.........)

Den anden kom, da jeg holdte i en af de MANGE endeløse køer(Den myldretrafik vi har i danmark er stille og rolig trafik herovre!). Da jeg sad i min egen lille verden og skrålede med til radion, kom der pludselig en Saxo Bank Sungaard rytter kørende forbi mig. Det så totalt mærkeligt ud - nærmest som hvis man ser en tegnefilmsfigur midt i en spillefilm.
Da jeg efterfølgende begejstret ville fortælle det til Broms(Bjarne), sagde han blot "Tror du ikke bare det var en der kørte rundt i noget Saxo Bank tøj?...." OG HVAD SÅ?! Det var dansk - det er ligesom hovedsagen!

Den tredje danske oplevelse kommer på onsdag. Man har noget herovre som man kalder for "STAMBORDET" - et sted hvor danskere i Atlanta mødes den første onsdag i hvert måned. Skal følges med tre af de piger jeg mødte til "Girls night out". Glæder mig rigtig meget, til at møde andre danskere - det er en ting som pludselig kommer til at betyde meget for en, når man er så langt væk hjemmefra!

En dansk ting som til gengæld forlod Atlanta denne uge var Sara. Hun faldt ikke til hos sin familie, og valgte derfor at tage hjem. Det var mærkeligt at sende hende med toget mod luthavnen - der dukkede pludselig mange uventede tanker op. For det første var det eneste hjemmefra her ikke længere, og for det andet meldte tanken om, hvis det nu var en selv der skulle hjem til kæreste, familie og venner. Til tider kan det godt virke som den nemmeste løsning når hjemveen kalder sig, men ved også med mig selv, at jeg ville fortryde det hvis jeg tog hjem nu! I det store hele, er jeg utrolig glad for at være her, jeg er utrolig taknemmelig for at få den oplevelse, og for at møde så mange nye mennesker! Der er tider hvor man er lidt for træt, hvor børnene er lidt for anstrengende, og hvor savnet bliver lidt for stort, og hvor trangen til at tage hjem melder sig lidt for nemt. MEN, heldigvis bliver alle de ting glemt med alle de gode oplevelser og indtryk der vælter ind hele tiden!
Og som man siger; "Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget..."(fortsættelse følger, snart!)

I dag lørdag, blev startet på meget amerikansk vis. Kristian og Kristina har en masse venner på besøg hele weekenden, så vi gik ned til et lille cafe-butik-område der er 5 minutters gå-ben herfra. Her blev der spist morgenmad/brunch med scrample eggs, omelets, bacon, orange juice, english muffin, pancakes, biscuits, fruit - JA JEG SKAL KOMME EFTER DIG DA! der var ikke den morgen-mad ting som man ikke kunne få!
Eftermiddagen og aftenen blev tilbragt sammen med Lyndsey og hendes kæreste Nathan. Lyndsey er selv Au pair her i området, så vi havde aftalt "to meet up for a coffee"(NEJ, jeg drikker ikke kaffe.......), hvilket blev til en frokost og en efterfølgende 4 timers rundtur i Atlanta med efterfølgende aftensmad. Jeg følte mig ikke så sulten, så jeg valgte blot at bestille en forret - den fik jeg kun kæmpe mig 2/3 igennem før jeg måtte give op....... ALT er bare større her!

I denne weekend er Atlanta vært for "Dragon con festival" - kort sagt en KÆMPE festival rundt i Atlantas gader, for (hovedsageligt) nørder, som klæder sig ud som deres yndlings sien-fiction figur(og hvad de nu ellers kunne finde på). For at sige det MEGET mildt, så var der MANGE mennesker som gik utrolig meget op i det, og som havde utrolig få hæmninger! I løbet af weekenden kommer der mennesker fra hele landet, og nogle af dem stiller op i konkurrencer for bedste kostume(SERIØSE konkurrencer med penge-præmier).

Det er dog ikke kun "nørderne" som er blevet sluppet løs i Atlantas gader i dag - også "the Gdogs" er løbsk. I dag er store "game-day" for college-football, og i dag spiller Georgia. Ser du en person i rødt, kan du være 99% sikker på at det er en "G-dog", og skulle du også selv være iklædt en rød trøje/buks/dragt kan du være ret sikker på at få et "GO G-DOGS" med på vejen som hilsen! Nogle steder i byen har festen/optakten været igang siden klokken 9 i morgen - kampen startede først klokken 8 i aftes..........

For første gang i 2 uger, er jeg helt alene, og manner hvor jeg nyder det! Der er så mange nye mennesker, lyde, ting og indtryk hele tiden, at jeg virkelig havde brug for en aften hvor jeg INTET skulle! Jeg fejrer det på bedste amerikansk maner, ved at sikke i min King-size-bed, med friske popcorn(with butter........), kold cola og amerikansk football i kig-kassen!

Georgia har netop scoret, og spændingen er dermed steget. Må hellere "pay some attention to the game", så jeg kan være med i snakken imorgen ;-)

Håber I alle har det godt derhjemme i danmark! Der skal lyde en stor tak til alle de der gider bruge tid på at læse om min hverdag her i "the states, atlanta", det varmer! :-)

Take care, fluffy/fluffe/flomme is over and out for today!

Time for a status!

Så er den første uge så småt ved at være overstået(føler nu mere at der er gået et par stykker), og det er tid til at gøre status...

Ugen har været, hård, den har været krævende, den har været lærerig, og den har været udfordrende og udviklende. Jeg er med garanti blevet hurtigere til at skifte bleer, jeg er blevet bedre til at skære mad ud i små bidder, jeg har lært en masse om Star Wars(er nu i gang med Batman og Harry Potter), jeg har lært at køre med automat-gear, jeg har lært hvordan man tanker benzin i USA, og JEG HAR LÆRT AT SPISE NYT MAD!(Jaja, rolig nu - jeg ved der er lang vej endnu, men jeg er på vej ;-) )

Da det var fredag aften og klokken slog 5 PM, havde jeg fri og kunne gå  igang med at nyde min weekend. Fredag aften gik med Sara nede i centeret, hvor den første løn skulle bruges. Jeg gjorde den fremragende opdagelse, at den mascara jeg plejer at give 110 for hjemme i Danmark, kunne fås til blot 35 kroner herovre - og at hvis jeg købte 2, ville jeg få den 3. gratis! HVILKEN OPDAGELSE! Resten af aftenen fik med gyserfilm - resulterede i at jeg til sidst lagde med Nutte under den ene arm og  knugede Saras hånd med den anden. Vi endte med at skrige om kap(efter Sara flere gange havde skældt mig ud over at gøre hende bange fordi jeg selv blev så skræmt.... Måske blev hun egentlig kun skræmt mod slutningen fordi jeg fik gejlet hende op....) Lørdag var dagen hvor mine breve ENDELIG kom hjem til henholdvis søde Christian og den dejlige familie. Lørdag aften blev tilbragt i selskab med 10 total fremmede piger - 6 danskere, 3 amerikanere og 1 russer! Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg var MEGET nervøs inden, MEN det blev hurtigt glemt efterhånden som aftenen skred frem! Alle pigerne var utrolig søde, og rigtig gode til at byde mig velkommen! Alle havde noget mad med(vi endte op med at have 4 kilo kylling), og så blev der ellers spillet et rigtig sjovt spil som jeg ikke husker navnet op, og snakket MEGET! Det var vidste en mindre hønsegård ;-) Det var herligt at møde nogle nye mennesker og komme lidt ud! :-)

Søndag var imidlertid ikke så heldig - endte op med en utrolig hovedpine(ikke tømmermænd - er ifølge USA for lille til at drikke), og utrolig ondt i maven(og nej, jeg er ikke gravid.....). Derfor blev det en meget stille og rolig søndag, med 100% afslapning, dejlige skype-samtaler med værdifulde veninder, skønne Christian, Mutti, far og bromsebassen, samt søgning efter flybillet til når Christian kommer i november!

Denne uge bød også på mindre gode nyheder. Sara er desværre ikke faldet godt til hos sin familie, og har derfor valgt at hun rejser tilbage til Danmark. Det har været dejlig at have en hjemmefra herovre, men sådan kunne det desværre ikke blive ved. Det er mærkeligt, at en af de personer som man ikke skulle sige "vi ses" til, nu er den man skal til at sige "vi ses" til. Jeg kommer til at savne hende herovre, men da hun nu har valgt at tage tilbage til Danmark håber jeg det bliver bedre for hende at komme hjem til de velkendte. :-)

Imorgen starter hverdagen og børnepasningen igen, så jeg burde snart putte mig under dynen og prøve at falde i søvn.

Sender alle mine kære læsere varme hilsner fra de daglige 35 graders varme! Håber alle er vel derhjemme! :-)

Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is done for today. :-)

En officiel undskyldning!

Jeg vil gerne starte denne blog med en officiel undskyldning, til alle personer der har skulle passe mig da jeg var mindre! Jeg ved og FORSTÅR nu hvor hårdt det har været, hvor hysterisk, skrigende og krævende jeg har været! UNDSKYLD!

Med det sagt, kan vi komme videre.
Jeg er nu kommet mere til rette her i Atanta, og der begynder så småt at blive skabt en hver dag for mig. Jeg står gerne op omkring klokken 7, så jeg kan nå at få tjekket mail, og skrevet lidt med christian - tidsforskellen gør, at det ofte er her folk er nemmest at fange. 8. 15 går turen op på stue-etagen. Valdemar kommer gerne ned her, Kristian tager på arbejde, og vi får os lidt morgenmad. På dette tidspunkt ånder alt fred og ro.... 8.30 kommer lille-Annika ned, og Kristina tager(lidt stresset ;-) ) ud af døren. NU ÅNDER INTET FRED OG RO!
Dagen er skud i gang, og der er tryk på lige fra første sekund! Lille-annika skal have noget morgenmad, men da hun ikke er den bedste til at styre spise-skeen, kan det godt bliver en ret langsommelig og sviende omgang! Herefter går der gerne en time eller to med leg, og så er det tid for Lille-annika til at komme i seng igen. Hun skal have en obligatoriske flaske med mælk, og så håber man på hun sover hurtigt - dsv. i løbet af et kvarter. Nu begynder der så små at være en lille smule ro igen - gerne den næste time til halvanden inden Lille-annika skal op, og så skal der ellers hurtigt gang i en omgang frokost inden vreden bryder ud... Det kan ligesom morgenmaden godt blive en smule langsommeligt og meget svinende! så går der igen nogle timer med leg - for mit vedkommende gerne med noget rengøring(utroligt hvad sådan nogle små børnefingre kan nå at svine til på inden tid), så gerne noget eftermiddags frugt inden Annika bliver alt for pyller/massivt hængetræ, og hun skal puttes igen! Når klokken er omkring 5 om eftermiddagen kommer Kristian hjem og kort derefter Kristina. OG JEG HAR FRI!!! dagene varierer gerne med noget bagning, legepladsen, play-dates osv..

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes det er utrolig hårdt, og utrolig krævende! Det er hårdere end jeg havde forestillet mig, og jeg har ind i mellem tænkt på om det virkelig er mig at passe børn en hel dag! Det må tiden vise - har lovet mig selv(og mange andre) at give det hele en god chance, og intet forhastet gøre. Jeg ved det handler om at falde til, komme ud og opleve ting osv, men ligenu føler jeg ikke det er problemet - problemet er mere om jeg er moden nok til at passe to små børn hele dagen 5 dage i ugen...?

For at være endnu mere ærlig, vil jeg sige at det er langt hårdere at være væk hjemmefra end jeg havde forestillet mig! Jeg har VIRKELIG fundet ud af hvor meget folk derhjemme fylder i mit liv, og hvor heldig jeg er at have sådan en fantastisk kæreste, veninder og familien!
Det er hårdt at være så langt væk, en helt anden kultur, så mange nye indtryk hver evig eneste dag, og så savne alle dem man holder af så meget!
Jeg savner specielt de timer jeg har tilbragt sammen med Christian, og jeg savner at have en der ikke er mere end 20 minutter væk, og som er der for mig ALTID. Jeg savner små ting som blot at sidde og snakke med ham i timevis om stort og småt, grine af fjollede ting, sidde og børste tænder sammen mens vi begge snakker med munden fuld af tandpasta eller blot at vågne op ved siden af hans savlende ansigt og varme krammende arme om morgenen. Ja, jeg savner ham utrolig meget! Men han har været en utrolig dejlig støtte når tingene har drillet herovre, og jeg glæder mig helt utrolig meget til han kommer herover i november!
Det er svært ikke at have alle sine bedste veninder herovre - og det virker til tider helt umuligt at skulle finde nogle veninder der er bare halv så gode som dem! Men vi må se hvad tiden bringer - ved i hvert fald bare, at jeg har de dejligste veninder hjemme i Danmark som venter på mig, og det er dejligt at vide!
Som tidligere sagt, så tjekker jeg gerne min mail om morgenen, og for det meste ligger der altid en lille mail fra min kære moooooar! Det er dejligt at vågne op til, for hun er virkelig savnet, og hun har været en kæmpe hjælp med beroligende og forstående samtaler! Også min kære broder og far har været flittige ved tasterne - det er dejligt at vide at man stadig er i tankerne selvom man er langt væk!

Så selvom jeg sætter utrolig meget pris på den her oplevelse, og allerede nu føler jeg har udviklet mig og blevet mere udadvendt, så er det sgu' hårdt! Det er hårdt at være så langt væk, det er hårdt arbejde, og alt er pludselig nyt! Jeg vil sige, at man skal prøve at have været så langt væk fra alle sine kære, før man rigtig forstår hvordan det er, og hvor uoverskueligt det hele til tider kan virke!

klokken er nu halv 11 PM, og det er vidst på tide at jeg kravler op i min høje seng og putter mig i en af Christians t-shirter med nutte under armen!

Pas på jer selv!

Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is out. :-)

Goddaw til æ' Danmark!

og så blev det min tur til at lave sådan en bette blog....

HVIS, det nu skulle vise sig, at jeg faktisk er i stand til at tage mig sammen til, at få den opdateret i ny og næ, så skulle det gerne give jer(forhåbentlig er der nogle der gider læse den...) læseren en mulighed for at følge en lille smule med i hvad det egentlig er jeg får tiden til at gå med herovre i Kamerika... 

Med lidt hurtigt hovedregning kan jeg regne ud, at jeg nu har befundet mig in the states i en HEL uge! Jeg ankom mandag aften til Tampe, Florida, hvor jeg blev hentet ved lufthavnen af en fra au pair bureauret, og kørt videre til Saint Petersburg hvor jeg skulle tilbringe de næste 4 dage. Vi var en gruppe på 7 kommende Au pairs samlet - fra henholdsvis Danmark, tyskland, letland, sverige, kina, argentina og spanien. Vi startede tirsdag ud med at se 4 forskellige film, med "Johanne Hendrix" som frontfigur - det resulterede i gabe-konkurrence og nikkende hoveder.... Onsdag startede med endnu en film og efterfølgende førstehjælskursus. For at sige det meget mildt så skal der ikke mere end en times film(gentagelse på gentagelse) og 5 tryk på en dukke, så har du et førstehjælpskursus i USA.  Tordag startede ud med papirarbejde, og derefter en byrundtur med shopping, boghandel, fødevarebutikker osv. Fredag var det tid til videresendelse, men inden det skulle vi hver i sær tegne vores hånd, og noget som viste hvor vi kom fra, og gerne hvor vi var på vej til. Mine kreative evner rakte ikke langt, så det blev ikke til meget mere end en hånd, et hjerte og lidt dansk/amerikanske farver. 

Da klokken var blevet 3 skulle jeg med flyet videre til Charlotte og derefter videre til Atlanta. Jeg skulle overstå en ventetid på 40 minutter i Charlotte, MEN da flyet fra Tampa var forsinket 30 minutter måtte jeg løbe igennem adskillelige gates men en betydelig overvægtig mørk amerikaner i hælene med MEGET højt klagen "OH MY GOD, I'm done, I'm done, we wont make it, we wont, I'm done!!! OH MY GOD, we did it, I'm done, I'm done..." Hertil skal det siger at selvom det skulle gå hurtigt foregik 70% af turen på rulletrappe... 

langt om længe nåede jeg dog frem til Atlanta hvor Kristian stod klar til at modtage mig, og mine 40 kilo bagage.. Lørdag gik med indkøb ved den største grønsagsafdelign jeg NOGENSINDE har set. Den var større end hele ulfborgs Netto.. Om eftermiddagen kom Sara forbi, og turen gik hurtigt mod det nærmeste shoppingenter. Vi formåede at begrænse os, men den næste løn er vidst allerede planlagt afsat... Aftenen gik i rigtig tøse-stil med en masse snak, slik, frugt og Tv. Søndag forsvandt ved hjælp af Baby-shower(præcis så stort som man ser i film), kø, kø og atter kø. En tur som skulle tage 20 minutter at køre, endte ud med at tage 1 time og 30 minutter! 

Mandag var så første rigtige arbejdsdag, og den gik overraskende godt! Der blev både bagt rugbrød, en tur til legepladsen og besøg af Valdemars legekammerat - just from across the street! 

Nu ligger jeg så og feder den i min store amerikaner seng - den slags som man skal kravle op i, fordi den er så høj! Så jeg vil børste mine bisser, hoppe i seng, og være klar til en frisk tirsdag! 

Til den søde kæreste der forhåbentlig læser det her, samt verdens bedste veninder og den dejlige familie, så skal I vide at jeg savner jeg alle sammen hver især utrolig meget! Glæder mig til at se og snakke med jer igen! 

Over and out, Fluffy/fluffe/flomme is taking off ;)